Skræmmende Tynd Handling

2.0
Den 9 årige Brian (James) lider af sygelig angst for mørket. En dag da han skal være alene hjemme med sin storebror (Zegers) skal det vise sig, at det er med god grund.

Egentlig kan man godt kalde ”Fear Of The Dark” en effektiv lille gyser, for den er faktisk ret uhyggelig.

Med enkle midler formår den at skræmme og den spiller fint på vores egen indre frygt og fantasi/forestillingsevne, der er det som gør en gyser bedst, uden brug af hverken makabre mordscener eller massere af lig.

Men handlingen er til gengæld så skrabet, at den næsten ikke kan siges at eksistere, og da den ikke stikker særligt dybt tillige med, så trækker det altså ned hos mig.

Skulle jeg bedømme ud fra filmens evne til blot at være uhyggelig, som selvfølgelig er det fornemste en gyser kan kaldes, så havde jeg med glæde givet den en stjerne mere.

Skulle man kede sig når man ser den, så kan man i hvert fald som mand, jo altid nyde at kigge på den smukke Rachel Skarsten, hun ser altså godt ud.
Fear of the Dark