Før Elvis Var Der Ingenting
4.0
“This Is Elvis” er en lidt forunderlig hybrid, da det på en måde er en dokumentarfilm og består af mange ægte klip med Kongen, hvor man, mere eller mindre, følger Elvis fra fødsel i fattige kår i et skur i Tupelo, til døden i ”paladset” ”Graceland” i Memphis. Men den er bygget op som en spillefilm og derfor er den bundet sammen af en del optagelser med diverse skuespillere der skal gøre det ud for Elvis, så det hænger sammen.
På den måde er det så blevet en grundig dokumentarisk spillefilm om “The King Of Rock ‘N’ Roll”, Elvis Presley, der revolutionerede verden med sin musik og personlighed i 50’erne og endte så tragisk, som stofmisbrugende, fed og sygdomsramt parodi på sig selv i slutningen af 70’erne.
Scenerne fra den sidste turne er til at græde over, at se idolet virke så ensom og knækket og så nær på døden og med gløden slukket i sine øjne, men instruktørerne får flot mindet os om, hvorfor Elvis skal og vil blive husket og det på en rørende måde.
Det er alt sammen en del af myten og mennesket Elvis, hvis indflydelse på verden, musikken og den moderne popkultur ikke kan overvurderes, eller som John Lennon så smukt sagde det, ”før Elvis var der ingenting”.
Handlingen kan dog af selv samme årsager, med de mange stilskift og skift mellem ”ægte” og ”falske” optagelser og det at skulle dække så mange år af en stor mands liv i en film, virke noget rodet og udtryksmåden er forvirrende og flagrende.
Der er til gengæld mange sjove, mindeværdige og sjældent sete klip og filmen er spækket til bristepunktet med fabelagtig god musik fra Kongen selv.
Særligt dybt stikker det desværre ikke altid og ind bag facaden på mennesket kommer vi alligevel aldrig rigtigt, selv om filmen på mange måder er meget indsigtsfuld.
Men stadig et “must” for enhver ægte fan og mennesker med interesse i musik og den moderne kultur.
På den måde er det så blevet en grundig dokumentarisk spillefilm om “The King Of Rock ‘N’ Roll”, Elvis Presley, der revolutionerede verden med sin musik og personlighed i 50’erne og endte så tragisk, som stofmisbrugende, fed og sygdomsramt parodi på sig selv i slutningen af 70’erne.
Scenerne fra den sidste turne er til at græde over, at se idolet virke så ensom og knækket og så nær på døden og med gløden slukket i sine øjne, men instruktørerne får flot mindet os om, hvorfor Elvis skal og vil blive husket og det på en rørende måde.
Det er alt sammen en del af myten og mennesket Elvis, hvis indflydelse på verden, musikken og den moderne popkultur ikke kan overvurderes, eller som John Lennon så smukt sagde det, ”før Elvis var der ingenting”.
Handlingen kan dog af selv samme årsager, med de mange stilskift og skift mellem ”ægte” og ”falske” optagelser og det at skulle dække så mange år af en stor mands liv i en film, virke noget rodet og udtryksmåden er forvirrende og flagrende.
Der er til gengæld mange sjove, mindeværdige og sjældent sete klip og filmen er spækket til bristepunktet med fabelagtig god musik fra Kongen selv.
Særligt dybt stikker det desværre ikke altid og ind bag facaden på mennesket kommer vi alligevel aldrig rigtigt, selv om filmen på mange måder er meget indsigtsfuld.
Men stadig et “must” for enhver ægte fan og mennesker med interesse i musik og den moderne kultur.
06/11-2005
