Tre løbeture - Tre forløb

4.0
Filmen om tidsmæssige småforskydninger og andre tilfældigheders betydning for det store, samlede resultat manifesteret i form af "tre versioner af virkeligheden" er nok en velegnet øjenåbner for folk, der ikke er bekendt med Tykwers øvrige fascinerende filmproduktion.

Filmen er ret beset noget af det indholdsmæssigt letteste, Tykwer har præsteret, men medmindre at man lader sig genere af filmens gentagelse af (næsten) det samme handlingsforløb tre gange i træk (som dog ender vidt forskelligt), så er der - som altid hos Tykwer - tale om en visuelt fantasifuld og aldeles original energifilm, som ER mere end en letfordøjelig musikvideo.

Kan man li', hvad man ser, kan "Krigeren og Kejserinden", som i mine øjne er Tykwers største værk, stærkt anbefales.
Lola