Mesterligt realistisk helteportræt
6.0
Da jeg i sin tid så denne film for første gang, blev jeg meget positivt overrasket. Jeg vidste, at jeg netop havde set en smuk film. Men jeg vidste ikke, at den skulle gå hen og blive min yndlingsfilm.
Den handler om David Dunn (Bruce Willis), der overlever en alvorlig togulykke uden en skramme. Elijah Price (Samuel L. Jackson) , der lider af en skrækkelig knoglesygdom, som gør hans knogler lette at brække, afprøver en teori om, at hvis han selv kan have forfærdeligt svage knogler, må der være en eller anden, som har stærke knogler. Teorien går på, at David måske er den person og kan vise sig at være en superhelt. Selvom David har været skadet, får det ham alligevel til at tænke på sin glemte fortid.
På overfladen virker plottet måske en smule tyndt, men det er dybere, end det ser ud. Der er også en lille, tragisk, men smuk kærlighedshistorie gemt under overfladen, og ikke mindst har vi sønnen, der forsøger at være som sin far.
Der er så mange punkter i denne film, jeg holder af. Instruktionen er intet mindre end fantastisk. Som altid leverer Shyamalan varene her, men jeg elsker de langsomme panoreringer og den brilliante brug af slowmotion. Som jeg ser det, finder jeg instruktionen fejlfri, og første gang, jeg fik et inderligt ønske om at blive instruktør, var, da jeg så denne film for anden gang og rigtigt fik alle de finurlige detaljer med.
En anden ting, jeg holder meget af, er Shyamalans respekt for skuespillet. De lange optagelser må være krævende, men alle skuespillerne leverer nogle smukke præstationer. Rollen som David Dunn er uden tvivl Bruce Willis' bedste præstation, og hverken hans skuespil i Pulp Fiction eller Sin City overhaler den. Apropros Pulp Fiction finder vi endnu en skuespiller fra den film. Samuel L. Jackson viser virkelig, at han ikke mangler noget inden for sit fag. Hvis jeg fik at vide før filmen, at han spillede en tegneseriesamler med en alvorlig sygdom, ville han nok ikke have været mit første valg til rollen. Men ikke desto mindre gør han det så godt, at man hurtigt glemmer hans sædvanlige bad-ass attitude, som han efterhånden er blevet brugt for meget til. Robin Wright Penn og Spencer Treat Clark gør det også godt i deres biroller.
Til filmen har James Newton Howard også lavet sit bedste score, og det overgår endda det nye Batman Begins score. Blandingen af dæmpet sørgmodighed og heroiske toner giver filmen en stor del af sit tragiske præg, og det er et stort, smukt bidrag til filmen.
Jeg har læst et udkast af manuskriptet, og det er efter min mening det bedste, Shyamalan har skrevet. Det er en realistisk, sørgelig heltehistorie, og han skal have al min respekt for at have gjort sig sådan en umage.
Fantastisk, uforglemmelig film!
Den handler om David Dunn (Bruce Willis), der overlever en alvorlig togulykke uden en skramme. Elijah Price (Samuel L. Jackson) , der lider af en skrækkelig knoglesygdom, som gør hans knogler lette at brække, afprøver en teori om, at hvis han selv kan have forfærdeligt svage knogler, må der være en eller anden, som har stærke knogler. Teorien går på, at David måske er den person og kan vise sig at være en superhelt. Selvom David har været skadet, får det ham alligevel til at tænke på sin glemte fortid.
På overfladen virker plottet måske en smule tyndt, men det er dybere, end det ser ud. Der er også en lille, tragisk, men smuk kærlighedshistorie gemt under overfladen, og ikke mindst har vi sønnen, der forsøger at være som sin far.
Der er så mange punkter i denne film, jeg holder af. Instruktionen er intet mindre end fantastisk. Som altid leverer Shyamalan varene her, men jeg elsker de langsomme panoreringer og den brilliante brug af slowmotion. Som jeg ser det, finder jeg instruktionen fejlfri, og første gang, jeg fik et inderligt ønske om at blive instruktør, var, da jeg så denne film for anden gang og rigtigt fik alle de finurlige detaljer med.
En anden ting, jeg holder meget af, er Shyamalans respekt for skuespillet. De lange optagelser må være krævende, men alle skuespillerne leverer nogle smukke præstationer. Rollen som David Dunn er uden tvivl Bruce Willis' bedste præstation, og hverken hans skuespil i Pulp Fiction eller Sin City overhaler den. Apropros Pulp Fiction finder vi endnu en skuespiller fra den film. Samuel L. Jackson viser virkelig, at han ikke mangler noget inden for sit fag. Hvis jeg fik at vide før filmen, at han spillede en tegneseriesamler med en alvorlig sygdom, ville han nok ikke have været mit første valg til rollen. Men ikke desto mindre gør han det så godt, at man hurtigt glemmer hans sædvanlige bad-ass attitude, som han efterhånden er blevet brugt for meget til. Robin Wright Penn og Spencer Treat Clark gør det også godt i deres biroller.
Til filmen har James Newton Howard også lavet sit bedste score, og det overgår endda det nye Batman Begins score. Blandingen af dæmpet sørgmodighed og heroiske toner giver filmen en stor del af sit tragiske præg, og det er et stort, smukt bidrag til filmen.
Jeg har læst et udkast af manuskriptet, og det er efter min mening det bedste, Shyamalan har skrevet. Det er en realistisk, sørgelig heltehistorie, og han skal have al min respekt for at have gjort sig sådan en umage.
Fantastisk, uforglemmelig film!
08/11-2005
