Hey, Hey, Hey Det Er Kongen På Nedtur
1.0
Millionær søn (Presley) er træt af, ikke at vide om kvinderne falder for ham fordi han er rig, eller fordi de faktisk kan lide ham. Derfor bytter han identitet med en fattig vandski-instruktør (Hutchins), og så skal han også lige vinde et speedbåd race og score pigen (Fabares).
Endnu en i rækken af forudsigelige musikalske komedier med Presley, bygget på den velkendte formel med sol, sand, sange, vand og massere af piger.
Her er det lige så uskyldigt og tyndbenet som altid, men næsten mere ujævnt end den gennemsnitlige Presley-film, hvis det er muligt.
Presley selv, der ser en anelse kvabset ud, klarer rollen på de sædvanlige rutiner, uden at ligne en der rigtigt gider og forståeligt nok, og resten af skuespillerne rundt om ham prøver at spille efter bedste evne. Fabares er sød nok som Kongen’s kærlighedsinteresse og Bixby, der senere skulle blive kendt i rollen som Hulk’s menneskelige skikkelse, i Tv-serien fra slutningen af 70’erne og oppe i 80’erne, udgør en udmærkede konkurrent.
Sange er der massere af, de er alle dårlige, både af lyd og kunstnerisk kvalitet. Sangen ”You Don’t Know Me” er ellers et normalt udmærket nummer, desværre er det udført så livløst og fladt at det ikke lyder godt. Elvis indspillede dog heldigvis dette nummer senere i en bedre version.
Værst bliver det i sangene ”Hey, Hey, Hey”, der har en af de mest ringe tekster jeg mindes at have hørt og så i børnesangen ”Confidence”, der sunget bedre og af en anden (for hvem gider høre den tidligere King Of Rock ’N’ Roll synge børnesange) kunne være et okay ja, børnenummer. Her er det både dårligt og har en af filmens mest pinlige scener, hvor Elvis synger og leger med en masse børn.
Kunne Kongen synke lavere spørger man sig selv, men så skal man blot kigge på et par af hans andre film, så opdager man desværre at denne lave standard ikke er usædvanlig.
Måske tæt på de to stjerner, men fortjener dem ikke!
Endnu en i rækken af forudsigelige musikalske komedier med Presley, bygget på den velkendte formel med sol, sand, sange, vand og massere af piger.
Her er det lige så uskyldigt og tyndbenet som altid, men næsten mere ujævnt end den gennemsnitlige Presley-film, hvis det er muligt.
Presley selv, der ser en anelse kvabset ud, klarer rollen på de sædvanlige rutiner, uden at ligne en der rigtigt gider og forståeligt nok, og resten af skuespillerne rundt om ham prøver at spille efter bedste evne. Fabares er sød nok som Kongen’s kærlighedsinteresse og Bixby, der senere skulle blive kendt i rollen som Hulk’s menneskelige skikkelse, i Tv-serien fra slutningen af 70’erne og oppe i 80’erne, udgør en udmærkede konkurrent.
Sange er der massere af, de er alle dårlige, både af lyd og kunstnerisk kvalitet. Sangen ”You Don’t Know Me” er ellers et normalt udmærket nummer, desværre er det udført så livløst og fladt at det ikke lyder godt. Elvis indspillede dog heldigvis dette nummer senere i en bedre version.
Værst bliver det i sangene ”Hey, Hey, Hey”, der har en af de mest ringe tekster jeg mindes at have hørt og så i børnesangen ”Confidence”, der sunget bedre og af en anden (for hvem gider høre den tidligere King Of Rock ’N’ Roll synge børnesange) kunne være et okay ja, børnenummer. Her er det både dårligt og har en af filmens mest pinlige scener, hvor Elvis synger og leger med en masse børn.
Kunne Kongen synke lavere spørger man sig selv, men så skal man blot kigge på et par af hans andre film, så opdager man desværre at denne lave standard ikke er usædvanlig.
Måske tæt på de to stjerner, men fortjener dem ikke!
09/11-2005
