Foruroligende og Nuanceret

Semi-dokumentarisk kortfilm (lige vel en lille times tid) om livet for en anden generationsindvandrer, der er fanget mellem sine forældres kultur og så det land han lever i, uden at føle sig hjemme nogle af stederne.

Det er halvvejs en amatør-film, der både er skrevet, instrueret og har Mohsen, der også har stået for musikken og diverse andre ting, selv i hovedrollen.

Selv om stilen virker en kende uprofessionel og noget af symbolikken er en anelse naiv (som de to politimænd der hedder Dan og Mark), så er det en film der har noget på hjertet og den tegner et foruroligende, men også meget nuanceret og ærligt billede af et menneske der søger en identitet og et ståsted i livet, mens spørgsmålet om skylden ikke placeres ensidigt, uden at komme med rosenrøde og sentimentale løsninger og svar, der stilles kun spørgsmål. Dem er der til gengæld mange af, det er ikke en film der bidrager til et mere optimistisk syn på integration.

Det er på samme tid en anklage mod de fordomme og den racisme han selv er blevet mødt med, men også et portræt indad om egne fejl og problemer.

Det er stærkt og modigt lavet og fortalt, uden at pakke tingene ind og filmen burde være obligatorisk i folkeskolen.

Mohsen må jeg i øvrigt betegne som et multitalent, der burde kunne bringe det vidt hvis han får chancen.

Tak til Das Gott alias Adis for at tage sig tid til at vise mig denne film midt imellem alle øllene og festerne, ha ha ha. Tak min ven!!!!