tilfældig men sjov.

4.0
Hudson Hawk er en filmhistoriens helt store økonomiske fiaskoer. Da den kom ud blev den modtaget med utallige spark i skridtet fra diverse anmeldere. Og de har sådan set ret i meget af de sagde. Filmen er rodet, plottet meget tyndt og persongalleriet bindegalt.

Der er bare det ved det, at Hudson Hawk er hamerende morsom og det virker som om skuespillerne har fået lov til at improvisere en hel del, når nu historien ikke var så udfordrende. Faktisk er der ikke skyggen af dybde eller rigtige subplots i filmen, men for mig er det nu ret underholdende pga. filmens aldeles lette tone.

Resultatet er en slags farce, hvor absolut ingenting tages alvorligt og syrede gags på alt fra Leonardo Da Vinci til superskurke med drømme om verdensherredømme får frit spil. Filmen virker på mange måder som en masse sketches, der er løst sat sammen under et "caper" plot.

Især Richard E Grant og Sandra Bernhard er sjove som de totalt gale og s/m fikserede antagonister.

Kitschet så det basker...
Hudson Hawk - Mestertyven