There's no good reason, there's no bad reason to live or to die.

4.0
Det meste er allerede blevet sagt om Michael Manns ”Collateral”, så min kommentar bliver kort.

Filmen starter glimrende med taxachaufføren Max (Jamie Foxx), hvis liv bliver en hel del mere kompliceret, da lejemorderen Vincent (Tom Cruise) benytter Max som chauffør til at køre fra mord til mord. Det er, som mange har nævnt, tåbeligt at Jamie Foxx blev nomineret for bedste birolle til Oscaruddelingerne det år, da Max uden tvivl er hovedpersonen/protagonisten i denne film. Han drømmer om at få sig sit eget firma, men han har ikke nosserne til at spørge efter en piges telefonnr. Da Vincent træder ind i taxaen, bliver det snarere et spørgsmål, om han kan overleve eller ej.

Filmen fungerer meget effektiv som thriller, selv om der nogle gange er steder, hvor plottet er forudsigeligt. Henimod slutningen bliver det en typisk run and chase thriller. Andre steder er filmen utroværdigt. Hvorfor stjæler Max Vincent's taske?

Det sagt, så indeholder filmen nogle fænomenalt flotte billeder af L.A. om natten. Mann forstår at dyrke cool. En anekdote om Miles Davis, en superhip koreansk dance club hvor kuglerne flyver til højre og venstre, hurtige biler badet i neonlys og gadelygter. Ganske flot. Men jeg havde håbet på noget mere af den menneskelige konflikt, som filmens start bød på.
Collateral