De Dødes Klicheer!!!

Den grå Shaun (Pegg) beslutter sig for at gøre noget ved sit kedelige liv, så han kan vinde sin kæreste tilbage (Ashfield), men først må han lige se om han kan gøre noget for at overleve at de fleste af byens indbyggere er blevet menneskeædende zombier.

Grinagtig ulækker Splatterkomedie, der udover at være en meget lang film-reference til andre i genren og diverse andre film, også kommer med en bitte, men også ret så klichefyldt og oplagt kritik af vore egne (eller mange menneskers) monotone liv, hvor de virker lige så åndeligt døde, som de zombier man ser i filmen, de er hjernedøde.

Filmen er både en parodi på og selv en del af zombie-genren, der ofte har været gennemsyret af en kulsort galgenhumor, der dog indimellem er druknet i blod og indvolde.

Det gør den ikke her, hvor humoren er god og skamløs, men mangler lidt kant og der er rigeligt langt mellem grinene. Blodbadet lader også vente på sig og bliver aldrig så visuelt fantasirigt som man kunne ønske sig, hvad der gør at filmen står totalt i skyggen af Peter Jackson’s ”Braindead”, som den har en del ligheder med, men som er denne overlegen på næsten samtlige punkter.

Jeg sad ganske enkelt og savnede en større kreativitet, også i filmens øvrige indfald og så har filmen i hvert fald det problem, at der snakkes for meget og handles for lidt. Særligt i mange af de scener hvor der faktisk skal forestille at ske noget, da filmens persongalleri altså ikke er særligt interessant psykologisk eller menneskeligt set i længden og tanken og ideen bag hele projektet, føles ret så brugt.

I filmens, for vore dage, forholdsvis korte spilletid finder jeg også, at mange scener trækkes lige en anelse for langt ud, altså dem hvor der intet sker, og da filmen ikke er synderligt spændende og som samfundskritisk værk kun er af diminutiv interesse og set en del gange før, men mest lever i de øjeblikke hvor der er ”gang i den” og den blot prøver at underholde, så begynder kedsomheden at finde indpas.