- Et mesterværk fattigere -
3.0
“Marnie” blev begyndelsen på enden for Alfred Hitchcock. Dels var det hans femte sidste film, dels varslede den, at mesteren var løbet tør for mesterværker.
Der hvor ”Marnie” for alvor fejler er i selve adaptationen fra bog til film. Selvom Hitchcock uden tvivl har forsøgt at ramme den rigtige tematik, så er han blevet offer for datidens konservative retningslinier. Dette ses til dels i voldtægtsscenen, som endte med slet ikke at blive en voldtægtsscene pga. censuren. Men værst er det i selve slutningen, som minutiøst ødelægger alt, hvad filmen har bygget op. Historien er jo en tragedie af dimensioner, men i filmen slutter den i lykkelig forløsning, og lader de sødladne toner få det sidste ord. Derfor ender ”Marnie” i stedet som en middelmådig oplevelse, frem for som den mesterlige tragedie, den var ment som i det boglige forlag.
Når det så er sagt, er det dog alligevel en modig Hitchcock, vi her oplever. Hvad tema angår er han selvsagt forud for sin tid, og også de mange seksuelle undertoner (som dengang var overtoner) er prisværdige.
Og så er "Marnie" også en klassisk Hitchcock-film i den rette ånd, og med mange tekniske ”lækkerbiskener” i bedste Hitchcock-stil. Den berømte suspense er ikke gået helt tabt, spændingen er god flere steder, selvom den indrømmet også er død i perioder, og i sidste ende er filmen en smule langtrukken.
Alt i alt en blandet fornøjelse. På trods af at Hitchcock uden tvivl har lagt store kræfter i ”Marnie”, så har han ikke til fulde ramt tragediens kerne. Den blev ikke den store succes i sin tid, og det er forståeligt men også ærgerligt, da Hitchcock vitterligt havde chancen her for at lave ét sidste mesterværk, inden karrieren gik på hæld.
Der hvor ”Marnie” for alvor fejler er i selve adaptationen fra bog til film. Selvom Hitchcock uden tvivl har forsøgt at ramme den rigtige tematik, så er han blevet offer for datidens konservative retningslinier. Dette ses til dels i voldtægtsscenen, som endte med slet ikke at blive en voldtægtsscene pga. censuren. Men værst er det i selve slutningen, som minutiøst ødelægger alt, hvad filmen har bygget op. Historien er jo en tragedie af dimensioner, men i filmen slutter den i lykkelig forløsning, og lader de sødladne toner få det sidste ord. Derfor ender ”Marnie” i stedet som en middelmådig oplevelse, frem for som den mesterlige tragedie, den var ment som i det boglige forlag.
Når det så er sagt, er det dog alligevel en modig Hitchcock, vi her oplever. Hvad tema angår er han selvsagt forud for sin tid, og også de mange seksuelle undertoner (som dengang var overtoner) er prisværdige.
Og så er "Marnie" også en klassisk Hitchcock-film i den rette ånd, og med mange tekniske ”lækkerbiskener” i bedste Hitchcock-stil. Den berømte suspense er ikke gået helt tabt, spændingen er god flere steder, selvom den indrømmet også er død i perioder, og i sidste ende er filmen en smule langtrukken.
Alt i alt en blandet fornøjelse. På trods af at Hitchcock uden tvivl har lagt store kræfter i ”Marnie”, så har han ikke til fulde ramt tragediens kerne. Den blev ikke den store succes i sin tid, og det er forståeligt men også ærgerligt, da Hitchcock vitterligt havde chancen her for at lave ét sidste mesterværk, inden karrieren gik på hæld.
15/11-2005
