In the jungle, the audience sleep tonight
2.0
En gang imellem trænger man ganske enkelt til noget farvestrålende underholdning, som man kan glemme så snart rulleteksterne kører. Jeg valgte at se ”Madagascar” på trods af anmeldelserne.
En løve (Ben Stiller) lever det fede liv som stjernen i Central Park Zoo i New York. Men hans ven zebraen (Chris Rock) drømmer om det vilde liv i naturen, som han har hørt så meget om. Da pingvinerne i zoologisk have i en reference til den gamle krigsfilm ser sig for at grave en tunnel ud af zoologisk have, giver det zebraen ideer. Da zebraen den næste dag er væk, beslutter løven sig med vennerne flodhesten og giraffen at bryde ud af zoo ind i kaosset i Manhatten i filmens nok mest interessante scene. Læg mærke til referencer til ”Bambi”, da giraffen skøjter ustabilt rundt i grand central station. Også referencen til ”Saturday Night Fever” er tydelig, da zebraen går ned af 5th Avenue.
Det hele ender dog galt. Dyrenes flugtforsøg tolkes som et ønske fra dem alle om at komme ud i det fri, så de sendes til Afrika. Pingvinerne, som filmen burde have handlet om, laver rav i den, og vender båden mod Sydpolen. Løven og vennerne hældes overbord og de strander i Madagascar, hvor en hær af søde sidekick lemurer lever. Men først efter en lang kliché med løven der vil hjem, mens de andre ser at zebraen har det sjovest med at bygge et strandparadis. Her er der for resten igen referencer. Denne gang specielt til ”Castaway” med en malet læderbold. Og da løven drømmer om bøffer er der referencer til ”American Beauty”. Denne gang ikke lolita og roser i himlen, men saftige bøffer.
Mange elementer i filmen er underholdende. Men desværre er historien specielt på Madagascar som om 12-årige skrev filmen for 12-årige. Dyrevennerne er som forkælede storbyteenagere, der ikke har et hak forstand på livets vilkår. Da filmen vækker deres indre dyr, er deres reaktion at flygte hjem. Egentlig er filmen blot en rodebunke af sjove-dyr sidekicks, som Disney traditionelt har suppleret til deres film, så de mindste børn kan have noget at se på, selv om de ikke fatter et klap af historien.
Børnene kan grine af lemurene. De voksne kan grine af pingvinerne og popkultur referencerne. Men filmelskere og folk der kræver en interessant historie med interessante karakterer, kan ikke få noget ud af de flade hovedkarakterer i denne film. ”Shrek” er meget, meget mere vellykket med interessante karakterer. Børn vil sikkert huske på den grønne trold, når de ser tilbage på film i deres tidlige liv. Men løven og zebraen er hurtigt glemte. ”Shrek” formåede også at vende popkultur klichéerne på hovedet, i stedet for blot at smide dem ind som referencer. Oh well, når det gælder animerede underholdningsfilm, er man vel nød til at se noget skidt engang imellem for at kunne anerkende kanelet.
En løve (Ben Stiller) lever det fede liv som stjernen i Central Park Zoo i New York. Men hans ven zebraen (Chris Rock) drømmer om det vilde liv i naturen, som han har hørt så meget om. Da pingvinerne i zoologisk have i en reference til den gamle krigsfilm ser sig for at grave en tunnel ud af zoologisk have, giver det zebraen ideer. Da zebraen den næste dag er væk, beslutter løven sig med vennerne flodhesten og giraffen at bryde ud af zoo ind i kaosset i Manhatten i filmens nok mest interessante scene. Læg mærke til referencer til ”Bambi”, da giraffen skøjter ustabilt rundt i grand central station. Også referencen til ”Saturday Night Fever” er tydelig, da zebraen går ned af 5th Avenue.
Det hele ender dog galt. Dyrenes flugtforsøg tolkes som et ønske fra dem alle om at komme ud i det fri, så de sendes til Afrika. Pingvinerne, som filmen burde have handlet om, laver rav i den, og vender båden mod Sydpolen. Løven og vennerne hældes overbord og de strander i Madagascar, hvor en hær af søde sidekick lemurer lever. Men først efter en lang kliché med løven der vil hjem, mens de andre ser at zebraen har det sjovest med at bygge et strandparadis. Her er der for resten igen referencer. Denne gang specielt til ”Castaway” med en malet læderbold. Og da løven drømmer om bøffer er der referencer til ”American Beauty”. Denne gang ikke lolita og roser i himlen, men saftige bøffer.
Mange elementer i filmen er underholdende. Men desværre er historien specielt på Madagascar som om 12-årige skrev filmen for 12-årige. Dyrevennerne er som forkælede storbyteenagere, der ikke har et hak forstand på livets vilkår. Da filmen vækker deres indre dyr, er deres reaktion at flygte hjem. Egentlig er filmen blot en rodebunke af sjove-dyr sidekicks, som Disney traditionelt har suppleret til deres film, så de mindste børn kan have noget at se på, selv om de ikke fatter et klap af historien.
Børnene kan grine af lemurene. De voksne kan grine af pingvinerne og popkultur referencerne. Men filmelskere og folk der kræver en interessant historie med interessante karakterer, kan ikke få noget ud af de flade hovedkarakterer i denne film. ”Shrek” er meget, meget mere vellykket med interessante karakterer. Børn vil sikkert huske på den grønne trold, når de ser tilbage på film i deres tidlige liv. Men løven og zebraen er hurtigt glemte. ”Shrek” formåede også at vende popkultur klichéerne på hovedet, i stedet for blot at smide dem ind som referencer. Oh well, når det gælder animerede underholdningsfilm, er man vel nød til at se noget skidt engang imellem for at kunne anerkende kanelet.
22/11-2005
