Go East Young Man...Eller Ikke...
1.0
Sangeren og skuespilleren Johnny Tyronne (Presley) inviteres til et isoleret mellemøstligt land, men inden ankomsten kidnappes han af en bande, der vil have ham til at myrde Kongen. Der er også lige tid til at forelske sig i Kongens datter (Mobley).
For kendere af Elvis film, er det ikke nogen hemmelighed at han har lavet mange dårlige film og kun ganske få gode.
Den her hører til blandt de værste, selv den ellers totalt kunstneriske ligeglade, men yderst pengeglade Tom Parker, Elvis legendariske maneger, fandt den elendig og for billigt udseende.
Sangene er så ringe som de kommer og hører til blandt de værste film-sange Elvis har indspillet, hvilket siger en del om hvor dårlige de faktisk er, hvis man kender mange af de andre tåkrummende ting han har lavet til film (og så lige i en Beatles-tid).
Det er en teknisk lidt primitiv og meget kunstig film, med en plat handling der er rigtigt dårligt fortalt.
Presley selv ligner blot en flødebolle-sanger (hvad han vel også var på dette tidspunkt) og gør intet ud af den pinagtige rolle, men det forstås.
Den får lige med nød og næppe en stjerne, selv om den dårligt har fortjent det, det får den på grund af at den mod slutningen formår at ramme en matineagtig B-film stemning, og så fordi at Mobley faktisk er ret sød at se på (hun var også med i Elvis filmen ”Girl Happy”, der ved siden af denne her, ligner et mesterværk).
For kendere af Elvis film, er det ikke nogen hemmelighed at han har lavet mange dårlige film og kun ganske få gode.
Den her hører til blandt de værste, selv den ellers totalt kunstneriske ligeglade, men yderst pengeglade Tom Parker, Elvis legendariske maneger, fandt den elendig og for billigt udseende.
Sangene er så ringe som de kommer og hører til blandt de værste film-sange Elvis har indspillet, hvilket siger en del om hvor dårlige de faktisk er, hvis man kender mange af de andre tåkrummende ting han har lavet til film (og så lige i en Beatles-tid).
Det er en teknisk lidt primitiv og meget kunstig film, med en plat handling der er rigtigt dårligt fortalt.
Presley selv ligner blot en flødebolle-sanger (hvad han vel også var på dette tidspunkt) og gør intet ud af den pinagtige rolle, men det forstås.
Den får lige med nød og næppe en stjerne, selv om den dårligt har fortjent det, det får den på grund af at den mod slutningen formår at ramme en matineagtig B-film stemning, og så fordi at Mobley faktisk er ret sød at se på (hun var også med i Elvis filmen ”Girl Happy”, der ved siden af denne her, ligner et mesterværk).
23/11-2005
