Fly On The Wings Of Terror

4.0
På vej fra Tyskland til USA i passagerfly, forsvinder Kyle’s (Foster) datter og alle spor peger på, at hun aldrig har været med ombord.

Teknisk veldrejet og solidt lavet thriller, der indholdsmæssigt starter helt forrygende, som en psykologisk spændingsfilm om en kvinde i sorg og de følger det får.

Desværre lykkes det hverken for handlingen eller den tyske instruktør Schwentke at bringe filmen sikkert til landing og gøre de gode takter filmen besad ære.

Den ender som ganske ordinær actionbasker af de helt usandsynlige, hvor resten af filmens spændende omdrejningspunkt pludselig fremstår totalt utroværdigt og plottet begynder at virke hullet og ulogisk.

Klimaks og slutningen er ikke i sig selv kedelige, de underholder egentlig okay, men når nu filmens optakt havde lovet mere og skruet ens forventninger op, er det lidt ærgerligt at det ender så banalt og med at smadre resten af filmen.

I underholdningens navn, for underholdt er man hele vejen, særligt på grund af Fosters overbevisende spil, får den lige røven med sig op på den sidste stjerne mere end den måske fortjener.
Flightplan