Da Peter Pan Blev Født

Forfatteren J. M. Barrie (Depp) er kørt fast og hans teaterstykker er ikke den store succes, men alt dette ændrer sig, da han møder den enlige mor Sylvia (Winslet) og hendes børn. Her finder han inspirationen og motivationen til at kreere og skaber en af de mest kendte, elskede og udødelige historien, den om ”Peter Pan”.

Instruktør Forster har efter den kvalitative og tankevækkende ”Monster’s Ball”, der var langt mere dyster og desillusioneret at se på, her begået en hel anden type film, der er langt mere britisk og klassisk i sit udseende.

Tematisk kan de også forekomme vidt forskellige, men de handler dog begge om mænd der går imod deres habitus og baggrund, dog på helt forskellige grundlag.

”Finding Neverland” er en livsbekræftende, rørende og livsklog fortælling, indrømmet ikke uden sine klicheer, der handler om et menneske der ved at turde slippe de besnærende og begrænsende normer der hersker i hans sociale omgangskreds, finder tilbage til det barn og den barnlige glæde ved ting har han mistet på vejen mod det voksne liv. En barnlig glæde der kan og her virker opmuntrende, hvis den håndteres rigtigt, så han atter finder glæden ved selve livet og som giver fantasien vinger, men medaljen har også sin bagside.

Filmen har selvfølgelig sin tragedie, det har de fleste store film, men den håndteres både ægte og smuk, uden at blive rørstrømsk trods det, at det er meget hjertegribende (uden at jeg skal røbe for meget af handlingen).

Filmen skyder indimellem lidt bredt i sit materiale, men der rammes plet hver gang, og vi trækkes som tilskuer ind og påvirkes af de fordomme Barrie møder, såsom pædofili, når han vælger at tilbringe sin tid sammen med en enlig mor og hendes børn, men også så vi selv kort strejfes af tvivlen i et øjeblik.

I hovedrollen kan den ærkeamerikanske Depp forekomme, trods hans ubestridte kvaliteter som skuespiller, som et sært valg til en så britisk rolle som den her. Han formår alligevel at overbevise os om rigtigheden i hans karakter med en underspillet præstation, der i perioder kan virke en smule statisk, men sådan er rollen skrevet. Også skønne Winslet, der ligger en rigtig kvinde og ikke de anoreksi-ofre som nogle kendte skuespillerinder har tendens til at ligne, giver en overbevisende og meget indfølt præstation, som den hårdt prøvede enlige mor.

Børneskuespillerne er ligeledes velvalgte og gør gode figurer i deres roller, uden at blive irriterende, som der er tilbøjelighed til i en del amerikanske film. Men der spilles generelt godt i samtlige roller, selv om Hoffman ikke gør det store væsen af sig i en af birollerne.

Filmen er teknisk smukt lavet, musikken er velfungerende og der males et vidunderligt portræt af en tid og et menneske, der finder modet til at gøre hvad hjertet fortæller, også selv om det har omkostninger.

”Finding Neverland” er en helt igennem vellykket film, og selv om den ikke introducerer så meget nyt, så er det sjældent brugt med så stor indlevelsesevne og præsenteret så besnærende og veldrejet som her. Den kan minde om Tim Burton’s lige så fantastiske ”Big Fish” i sin måde at visualisere sin historie på, men det er heller ingen dårlig kritik at tage med på vejen.