Det moderne menneske som kakelak
5.0
Ultimativt handler Tsai Min-Liangs film om det moderne menneskes vilkår. I denne historie optræder to af slagsen. En mand (Lee Kangsheng) og en kvinde (Yang Kueimei). Allerede her har vi et plot. Men i film er det jo aldrig et spørgsmål, om hvad der sker, men hvordan. Og i ”The Hole” præsenterer Tsai Min-Liang et ganske interessant ”hvordan”.
I den sidste uge op til år 2000 er en virus spredt ud i Taiwan. Virussen gør mennesker sindssyge, så de begynder at opføre sig som kakelakker. Filmens fokus er dog på de to føromtalter mennesker, der bor hver for sig i deres små lejligheder i en nedslidt betonbygning. Han bor i lejligheden over hende. Lejlighederne ser ud til at have den samme indretningsarkitekt som mit første kollegieværelse i Japan. De er med andre ord grå og kedelige.
Umiddelbart lader det ikke til, at filmen er dramatiseret overhovedet. Vi kigger voyeuristisk på de to, mens de hver især gør deres trivielle hverdagsgøremål såsom at spise cup ramen og hænge deres vasketøj på plads. Men da vandrørene løber løbsk i bygningen, åbner en VVS-mand et hul i hans gulv og hendes loft.
I starten lapper hun hullet til, men efterhånden dagdrømmer hun om ham. Og disse dagdrømmescener er helt spektakulærer. Det meste af filmen er holdt i en realistisk, stille tone. Der bliver ikke sagt et ord. Men når hun dagdrømmer om kærlighed eksploderer filmen som i Björks berømte ”Sshh”. Pigen danser som en anden Marilyn Monroe i farverige, glamourøse kostumer til big band kærlighedssange.
Denne kontrast mellem drømmelivet (som medierne sælger os) og den ensomme grå virkelig er så absurd portrætteret i disse scener, at de også fungerer som komiske indslag. Men til trods for den lette humor, så er det også en film, der skærer i hjertet, hvis man blot kan identificere sig en smule med disse mennesker. Mandens har mere nærkontakt med katte end med mennesker. Kvindens liv foregår mere i de glamourøse fantasier end i den kolde, våde virkelighed.
Slutningen er virkelig smuk. Tsai Ming-Liang er virkelig en mester i at gøre en kunst ud af trivialiteter. I hans film er de kedelige hverdagsgøremål koreograferet lige så præcist og smukt som Broadway-fantasierne. Han fortjener den opmærksomhed han får i øjeblikket (”The Hole” vandt blandt andet en pris ved Cannes).
I den sidste uge op til år 2000 er en virus spredt ud i Taiwan. Virussen gør mennesker sindssyge, så de begynder at opføre sig som kakelakker. Filmens fokus er dog på de to føromtalter mennesker, der bor hver for sig i deres små lejligheder i en nedslidt betonbygning. Han bor i lejligheden over hende. Lejlighederne ser ud til at have den samme indretningsarkitekt som mit første kollegieværelse i Japan. De er med andre ord grå og kedelige.
Umiddelbart lader det ikke til, at filmen er dramatiseret overhovedet. Vi kigger voyeuristisk på de to, mens de hver især gør deres trivielle hverdagsgøremål såsom at spise cup ramen og hænge deres vasketøj på plads. Men da vandrørene løber løbsk i bygningen, åbner en VVS-mand et hul i hans gulv og hendes loft.
I starten lapper hun hullet til, men efterhånden dagdrømmer hun om ham. Og disse dagdrømmescener er helt spektakulærer. Det meste af filmen er holdt i en realistisk, stille tone. Der bliver ikke sagt et ord. Men når hun dagdrømmer om kærlighed eksploderer filmen som i Björks berømte ”Sshh”. Pigen danser som en anden Marilyn Monroe i farverige, glamourøse kostumer til big band kærlighedssange.
Denne kontrast mellem drømmelivet (som medierne sælger os) og den ensomme grå virkelig er så absurd portrætteret i disse scener, at de også fungerer som komiske indslag. Men til trods for den lette humor, så er det også en film, der skærer i hjertet, hvis man blot kan identificere sig en smule med disse mennesker. Mandens har mere nærkontakt med katte end med mennesker. Kvindens liv foregår mere i de glamourøse fantasier end i den kolde, våde virkelighed.
Slutningen er virkelig smuk. Tsai Ming-Liang er virkelig en mester i at gøre en kunst ud af trivialiteter. I hans film er de kedelige hverdagsgøremål koreograferet lige så præcist og smukt som Broadway-fantasierne. Han fortjener den opmærksomhed han får i øjeblikket (”The Hole” vandt blandt andet en pris ved Cannes).
24/11-2005
