Praktikplads hos en gangster!

4.0
Utroligt velspillet og menneskeligt gangsterdrama, hvor De Niro i sin instruktørdebut viser, at han sagtens også kan tingene bag kameraet. A Bronx Tale er et forrygende gangsterdrama, og for en gangs skyld mere afdæmpet end vi er vant til at se, og derfor bliver det ikke til mange voldelige sekvenser, og skulle man forvente det, så bliver man sikkert dybt skuffet.

A Bronx Tale fortæller en historie om forholdet mellem en far og søn, hvor sønnen bliver mere og mere opslugt af det kriminelle miljø og fascineres af gangsterbossen, Sonny. Robert De Niro spiller den borgerlige farmand Lorenzo, som skal hjælpe sin søn (spillet af Lillo Brancato) igennem livet og lærer ham, at leve på den lovlige side af loven, og gøre det rigtige. Sønnen indleder samtidig et forhold til gangsterbossen Sonny, som ser stort potentiale i den unge Calogero, og selvom Sonny er berygtet i hele kvarteret for sine drastiske metoder, så lærer Sonny den unge Calogero, at begå sig i et uretfærdigt og beskidt samfund. A Bronx Tale handler ikke så meget om, at komme ind i gangstermiljøet og lærer om de beskidte tricks, som vi har set det før, snarere tværtimod. Det handler mere om (set fra forældrenes synspunkt) at få sine børn på rette spor og guide/opdrage dem, men det er lettere sagt end gjort for farmanden Lorenzo, som hele tiden må leve i frygt, og tanke om at miste sin eneste søn. Sønnen ender derfor med at stå mellem gangsterbossen og sin far, og selvom hans far adskiller sig som dag og nat fra bossen Sonny, så har de begge indflydelse på hans liv og forsøger at lærer ham om de ting der betyder allermest her i livet. Men Bottomline er, at de begge ønsker ham det bedste her i livet, og det er en pudsig pointe De Niro kommer med, men generelt kommer de stærke pointer og budskaber ud, som gør filmen stærk og meningsfuld.

A Bronx Tale er derfor en lille smule anderledes gangsterdrama, selvfølgelig har den de samme elementer som vi har set det tidligere, men formår alligevel at adskille sig, takket være en stor fortællekunst fra instruktørens side, samt en dybdegående portræt af ægte mennesker i et barskt miljø. Skuespillet er absolut i verdensklasse, og igen kan vi fremhæve Robert De Niro, som er helt forrygende og troværdig som en familiefar, men også Chazz Palminteri er helt helt fantastisk, og ikke for at glemme Brancato.

Fed film.
A Bronx Tale - Gangsterens lærling