Idealistens Undergang
4.0
Videnskabsmanden Victor Frankenstein (Cushing) bygger et menneske af dele fra døde. Men hans skabning (Lee) viser sig at være dødsensfarlig.
Oprindeligt ville engelske Hammer film havde lavet en sort og hvid udgave med Boris Karloff som Baron Frankenstein, men da Universal truede med at anlægge sag (de havde jo indspillet filmen mange år tidligere), blev manuskriptet skrevet en del om og man valgte at optage filmen i farver.
Det skulle siden vise sig at være en god beslutning, for filmen blev en af de største succeser i britisk filmhistorie.
Hammer film havde jo deres storhedstid i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne, hvor de med dristige og kvalitative gyserfilm, der var mere blodige og sensuelle (som oftest i deres undertoner) end tidligere set, lavede hits som den her, ”The Horror Of Dracula” og andre.
I hovedrollen som Frankenstein er Cushing intet mindre end fantastisk. Hans portræt af en besat mand, der er så optaget af en ide, at han ikke går af vejen for noget, er så skræmmende gennemført, at han virker mere farlig end det monster han har skabt (hvad han vel også er, da han er skaberen). Det smukke ved det er, at i Cushing’s spil kommer Frankenstein samtidig til at fremstå som et menneske, ikke bare en gemen skurk eller blot ond. Han er amoralsk, har sex med sin stuepige, selv om han er gift. Han går ikke af vejen for mord, men hele vejen mener han stadig at han tjener en større sag (hvem sagde fanatisme).
I rollen som skabningen er Lee udmærket, selv om hans rolle ikke er specielt dominerende og han vil under alle omstændigheder til evig tid stå i skyggen af Boris Karloff’s fremstilling af den ugudelige skabning.
Historien er den gammelkendte, men her mere minimalistisk end i ældre versioner, hvad der giver den et mere hverdagsagtigt præg, hvad scenografien understøtter, hvis man selvfølgelig ser bort fra at Frankenstein er Baron og lever derefter.
Det skal siges, at filmen næppe vil skræmme mange i dag, men den er stadig ikke ueffen, slet ikke hvis man har interesse i ældre film.
Filmen er blevet genindspillet i 1970 under titlen ”The Horror Of Frankenstein”.
Efterfølges af ”The Revenge Of Frankenstein”.
Oprindeligt ville engelske Hammer film havde lavet en sort og hvid udgave med Boris Karloff som Baron Frankenstein, men da Universal truede med at anlægge sag (de havde jo indspillet filmen mange år tidligere), blev manuskriptet skrevet en del om og man valgte at optage filmen i farver.
Det skulle siden vise sig at være en god beslutning, for filmen blev en af de største succeser i britisk filmhistorie.
Hammer film havde jo deres storhedstid i slutningen af 50’erne og begyndelsen af 60’erne, hvor de med dristige og kvalitative gyserfilm, der var mere blodige og sensuelle (som oftest i deres undertoner) end tidligere set, lavede hits som den her, ”The Horror Of Dracula” og andre.
I hovedrollen som Frankenstein er Cushing intet mindre end fantastisk. Hans portræt af en besat mand, der er så optaget af en ide, at han ikke går af vejen for noget, er så skræmmende gennemført, at han virker mere farlig end det monster han har skabt (hvad han vel også er, da han er skaberen). Det smukke ved det er, at i Cushing’s spil kommer Frankenstein samtidig til at fremstå som et menneske, ikke bare en gemen skurk eller blot ond. Han er amoralsk, har sex med sin stuepige, selv om han er gift. Han går ikke af vejen for mord, men hele vejen mener han stadig at han tjener en større sag (hvem sagde fanatisme).
I rollen som skabningen er Lee udmærket, selv om hans rolle ikke er specielt dominerende og han vil under alle omstændigheder til evig tid stå i skyggen af Boris Karloff’s fremstilling af den ugudelige skabning.
Historien er den gammelkendte, men her mere minimalistisk end i ældre versioner, hvad der giver den et mere hverdagsagtigt præg, hvad scenografien understøtter, hvis man selvfølgelig ser bort fra at Frankenstein er Baron og lever derefter.
Det skal siges, at filmen næppe vil skræmme mange i dag, men den er stadig ikke ueffen, slet ikke hvis man har interesse i ældre film.
Filmen er blevet genindspillet i 1970 under titlen ”The Horror Of Frankenstein”.
Efterfølges af ”The Revenge Of Frankenstein”.
25/11-2005
