Fungerer ikke som film
2.0
”The Rocky Horror Picture Show” er i sig selv som en film ikke seværdig på enmandshånd.
Det er et godt eksempel på den værste måde at overføre et show til en film, nemlig den direkte måde. I ”Rocky Horror Picture Show” er blot scenerne optaget, som de er i teaterscenelignende omgivelser. Pointen med musical shows (og rockshows og mange andre shows for den sags skyld) er at skuespillere, dansere og sangere fra scenen, når ud til publikum og hiver dem med i stemningen. Da en motorcykel braser igennem en mur i en musical, kan du være sikker på at få alle til at juble. Når en motorcykel kører gennem en billig kulisse på film, så er det en trættende gimmick. Det fungerer absolut heller ikke, at folk løber rundt og rundt på en scene efter hinanden på en film, mens folk omkring dem synger og vrikker med måsen. Det fungerer langt bedre på en scene, hvor publikum under en vellykket forestilling smelter sammen med sangere, skuespillere, orkester, og det hele går op i en højere showenhed. Selv om Tim Curry giver den hele armen som draculatransvestitten Frank-N-Furter i denne film, så bryder den kæmpe mund ikke igennem lærredet.
Filmen er blevet brugt som kultfænomen, hvor der indgår vandpistoler og ris og udklædninger diverse ting og sager af publikum foran lærredet. Det er sikkert ganske sjovt, men der er ikke meget at komme efter i filmen i sig selv ud over lidt freudianisme-spoof, 70'er popsange og b-filmsnostalgi. Se den med en flok bavianer der kender legene foran lærredet, eller lad være med at se den overhovedet.
Det er et godt eksempel på den værste måde at overføre et show til en film, nemlig den direkte måde. I ”Rocky Horror Picture Show” er blot scenerne optaget, som de er i teaterscenelignende omgivelser. Pointen med musical shows (og rockshows og mange andre shows for den sags skyld) er at skuespillere, dansere og sangere fra scenen, når ud til publikum og hiver dem med i stemningen. Da en motorcykel braser igennem en mur i en musical, kan du være sikker på at få alle til at juble. Når en motorcykel kører gennem en billig kulisse på film, så er det en trættende gimmick. Det fungerer absolut heller ikke, at folk løber rundt og rundt på en scene efter hinanden på en film, mens folk omkring dem synger og vrikker med måsen. Det fungerer langt bedre på en scene, hvor publikum under en vellykket forestilling smelter sammen med sangere, skuespillere, orkester, og det hele går op i en højere showenhed. Selv om Tim Curry giver den hele armen som draculatransvestitten Frank-N-Furter i denne film, så bryder den kæmpe mund ikke igennem lærredet.
Filmen er blevet brugt som kultfænomen, hvor der indgår vandpistoler og ris og udklædninger diverse ting og sager af publikum foran lærredet. Det er sikkert ganske sjovt, men der er ikke meget at komme efter i filmen i sig selv ud over lidt freudianisme-spoof, 70'er popsange og b-filmsnostalgi. Se den med en flok bavianer der kender legene foran lærredet, eller lad være med at se den overhovedet.
28/11-2005
