- Genoplivede de døde såvel som egen genre -
5.0
Romeros debutfilm ”Night Of The Living Dead” er filmen der redefinerede sin genre. Alle har forbilleder, også Romero, som uden tvivl var dybt inspireret af 30’ernes og 40’ernes skrækfilm, men her har han i sandhed formået at affyre startskuden til en ny æra i gyserfilmens historie.
Plotmæssigt befinder filmen sig måske nok på samme stadie som de hedengangne b-film, men stemningsmæssigt og teknisk er filmen sin helt egen, og Romero var med denne uden tvivl en foregangsmand for art house-gysere. Ved nærmere syn er der faktisk også belæg for at diskutere dybereliggende temaer, hvor filmen på sin vis godt kan ses som et ganske rammende tidsbillede, den datidige mentalitet og samfundsorden taget i betragtning.
Det er og bliver dog de tekniske bedrifter, der sikrer sejren. Lyssætningen er fantastisk. Alene skyggerne er et kapitel for sig, og det bidrager alt sammen til den helt fantastiske stemning, som filmen hele vejen igennem besidder. I og med 90 procent af filmen udspiller sig bag lås og slå, så skabes der en klaustrofobisk stemning, og selvom filmen godt kan forekomme en smule tam rent handlingsmæssigt, så formår Romero at bibeholde intensiteten. I øvrigt glimrende understøttet af musikken, som pudsigt nok ikke var original men blot en lagervare, idet filmens budget ikke tilladte andet.
Trods dens primitivitet (eller måske netop derfor?) holder filmen stadig den dag i dag. Romero begik her en sand kultklassiker, og filmen er et vaskeægte stykke filmhistorie. Af den grund, og på baggrund af den indflydelse den har haft på genren, får den fem stjerner.
Plotmæssigt befinder filmen sig måske nok på samme stadie som de hedengangne b-film, men stemningsmæssigt og teknisk er filmen sin helt egen, og Romero var med denne uden tvivl en foregangsmand for art house-gysere. Ved nærmere syn er der faktisk også belæg for at diskutere dybereliggende temaer, hvor filmen på sin vis godt kan ses som et ganske rammende tidsbillede, den datidige mentalitet og samfundsorden taget i betragtning.
Det er og bliver dog de tekniske bedrifter, der sikrer sejren. Lyssætningen er fantastisk. Alene skyggerne er et kapitel for sig, og det bidrager alt sammen til den helt fantastiske stemning, som filmen hele vejen igennem besidder. I og med 90 procent af filmen udspiller sig bag lås og slå, så skabes der en klaustrofobisk stemning, og selvom filmen godt kan forekomme en smule tam rent handlingsmæssigt, så formår Romero at bibeholde intensiteten. I øvrigt glimrende understøttet af musikken, som pudsigt nok ikke var original men blot en lagervare, idet filmens budget ikke tilladte andet.
Trods dens primitivitet (eller måske netop derfor?) holder filmen stadig den dag i dag. Romero begik her en sand kultklassiker, og filmen er et vaskeægte stykke filmhistorie. Af den grund, og på baggrund af den indflydelse den har haft på genren, får den fem stjerner.
29/11-2005
