De allersejeste superhelte
4.0
X-Men har altid været min absolutte yndlingstegneserie. Derfor er det virgtig for mig, at filmen også holder et vist niveau. Med Bryan Singer som instruktør må man dog sige, at meget er lykkedes som det skulle.
Personer er der nok af i X-Mens tegneserieunivers. Derfor er det vigtigt ikke at introducere alt for mange karakterer her i første film, hvor også mutant-problematikken skal forklares. Samtidig skal de rigtige X-Men vælges, hvilket jo er en meget subjektiv beslutning. I mine øjne er det en god idé at bruge nogle af seriens første mutanter: Cyclops, Jean Grey, Professor X, Storm og så supplerer med Rouge, som i filmen fungerer som den ene af de to nye X-Men. Den anden, Wolverine, er uundværlig i X-Men universet, både i kraft af hans popularitet, men også fordi det er ham, der har den mest spændende baggrundshistorie. Skurkene er også velvalgte, selvom jeg synes, at Singer får lige lovligt lidt ud af Sabretooth, som i tegneserien er Wolverines dødsfjende. Magneto er jo det naturlige valg til rollen som overskurk, så her er ikke megen overraskelse.
Selve historien er bedst, når den skildrer mutanterne og deres indbyrdes forhold. De mange velskrevne replikker og relationerne mellem fx Cyclops og Wolverine er forrygende. Men når filmen når sit klimaks i det store effektmættede opgør mellem superhelte og -skurke, er det lige som om, at interessen for narrativen så småt er forsvundet.
Alt i alt er X-Men en af de bedste tegneseriefilmatiseringer, som på mange måde lever op til forlægget. Som gammel fan af serien må jeg dog beklageligvis sige, at jeg savner Nightcrawler, men så kan jeg jo glæde mig over, at han er med i toeren.
Personer er der nok af i X-Mens tegneserieunivers. Derfor er det vigtigt ikke at introducere alt for mange karakterer her i første film, hvor også mutant-problematikken skal forklares. Samtidig skal de rigtige X-Men vælges, hvilket jo er en meget subjektiv beslutning. I mine øjne er det en god idé at bruge nogle af seriens første mutanter: Cyclops, Jean Grey, Professor X, Storm og så supplerer med Rouge, som i filmen fungerer som den ene af de to nye X-Men. Den anden, Wolverine, er uundværlig i X-Men universet, både i kraft af hans popularitet, men også fordi det er ham, der har den mest spændende baggrundshistorie. Skurkene er også velvalgte, selvom jeg synes, at Singer får lige lovligt lidt ud af Sabretooth, som i tegneserien er Wolverines dødsfjende. Magneto er jo det naturlige valg til rollen som overskurk, så her er ikke megen overraskelse.
Selve historien er bedst, når den skildrer mutanterne og deres indbyrdes forhold. De mange velskrevne replikker og relationerne mellem fx Cyclops og Wolverine er forrygende. Men når filmen når sit klimaks i det store effektmættede opgør mellem superhelte og -skurke, er det lige som om, at interessen for narrativen så småt er forsvundet.
Alt i alt er X-Men en af de bedste tegneseriefilmatiseringer, som på mange måde lever op til forlægget. Som gammel fan af serien må jeg dog beklageligvis sige, at jeg savner Nightcrawler, men så kan jeg jo glæde mig over, at han er med i toeren.
29/11-2005
