Ikke bare hjernedød underholdning
4.0
George Romero var som bekendt manden der begyndte zombiefilmsgenren med filmen ”Night of the Living Dead”. I ”Land of the Dead” har zombierne allerede overtaget det meste af USA, og sikkert også resten af verden, og de levende bor i små øer af civilisation.
Men zombierne er begyndt at få noget, der ligner en bevidsthed. De opfører sig som de mennesker de var. Nogle trutter stadig i deres trompet. En af dem lader endda til at føle empati med sine meddøde, der bliver slagtet af levende på jagt efter mad i ruinerne. Disse levende grupper af bevæbnede mennesker sender fyrværkeri op, hvilket zombierne ikke kan holde deres øjne fra. Præcis ligesom de hjernedøde masser i samfundet ikke kan holde øjnene fra spektaklerne på TV-skærmene.
”Land of the Dead” er ganske vist fortalt som en ganske typisk actionfilm med forholdsvis flade karakterer. Det er jo en zombiefilm, så der skal jo være grossouts, hvor mennesker bliver spist levende, mens de skriger. Hovedpersonen i dette kaos er Riley (Simon Baker) der leder disse grupper af levende, der arbejder for rigmanden Kaufman (Dennis Hopper), der bestyrer en luksusbygning for de rigeste. Han har dog fingeren på alt hvad der foregår i byen. Kaufman står blandt andet bag en theme park, hvor de levende kan skyde efter de døde for sjov, eller måske blive fotograferet med et par levende lig i baggrunden.
Riley drømmer om at komme til Canada, hvor der hverken er levende eller døde. Da en anden af Kaufmans håndlangere, Cholo (John Leguizamo), stjæler byens eneste hightech kampvogn for at presse penge ud af Kaufman, der har snydt ham, kulminerer det med zombiernes oprør mod byen.
Plottet er på overfladen standard underholdning, men Romero holder en konstant samfundskritisk tone i filmen. Kaufman karakteren er en kynisk hvid gammel mand, der tramper på de små for at holde sig selv stor. Da Cholo kræver sine penge tilbage efter at være nægtet adgang til Kaufmans luksusbygning, er Kaufmans svar: ”We don't negotiate with terrorists”. Kaufman senere fortæller, at hvis zombierne skulle angribe, så vil han kun redde toppen af sin by. Kaufman ser dog ikke sig selv som ond. Han har brugt masser af penge på sine medarbejdere, så de ikke ender på gaden. Men vi ser, at han også tjener en stor sum penge ved at holde nogle folk på gaden, blandt andet den prostituerede pige Slack (Asia Argento). En typisk rigmandsmentalitet der ikke kun er at finde i en verden fyldt zombier, men også i den virkelige verden.
Hans modsætning er at finde i den sorte zombie (Eugene Clark), der aktivt arbejder for de dødes rettigheder ved at lede angrebet mod byen. Zombierne i denne film er ikke blot canon fodder, som vi kan se lemlæstet på brutal vis uden at føle sympati. De holder fast i deres identiter og har ligefrem personligheder. Og de har udviklet sig, ligesom Romero i denne film har udviklet genren, i stedet for blot at lave endnu en hjernedød fortsættelse.
Men zombierne er begyndt at få noget, der ligner en bevidsthed. De opfører sig som de mennesker de var. Nogle trutter stadig i deres trompet. En af dem lader endda til at føle empati med sine meddøde, der bliver slagtet af levende på jagt efter mad i ruinerne. Disse levende grupper af bevæbnede mennesker sender fyrværkeri op, hvilket zombierne ikke kan holde deres øjne fra. Præcis ligesom de hjernedøde masser i samfundet ikke kan holde øjnene fra spektaklerne på TV-skærmene.
”Land of the Dead” er ganske vist fortalt som en ganske typisk actionfilm med forholdsvis flade karakterer. Det er jo en zombiefilm, så der skal jo være grossouts, hvor mennesker bliver spist levende, mens de skriger. Hovedpersonen i dette kaos er Riley (Simon Baker) der leder disse grupper af levende, der arbejder for rigmanden Kaufman (Dennis Hopper), der bestyrer en luksusbygning for de rigeste. Han har dog fingeren på alt hvad der foregår i byen. Kaufman står blandt andet bag en theme park, hvor de levende kan skyde efter de døde for sjov, eller måske blive fotograferet med et par levende lig i baggrunden.
Riley drømmer om at komme til Canada, hvor der hverken er levende eller døde. Da en anden af Kaufmans håndlangere, Cholo (John Leguizamo), stjæler byens eneste hightech kampvogn for at presse penge ud af Kaufman, der har snydt ham, kulminerer det med zombiernes oprør mod byen.
Plottet er på overfladen standard underholdning, men Romero holder en konstant samfundskritisk tone i filmen. Kaufman karakteren er en kynisk hvid gammel mand, der tramper på de små for at holde sig selv stor. Da Cholo kræver sine penge tilbage efter at være nægtet adgang til Kaufmans luksusbygning, er Kaufmans svar: ”We don't negotiate with terrorists”. Kaufman senere fortæller, at hvis zombierne skulle angribe, så vil han kun redde toppen af sin by. Kaufman ser dog ikke sig selv som ond. Han har brugt masser af penge på sine medarbejdere, så de ikke ender på gaden. Men vi ser, at han også tjener en stor sum penge ved at holde nogle folk på gaden, blandt andet den prostituerede pige Slack (Asia Argento). En typisk rigmandsmentalitet der ikke kun er at finde i en verden fyldt zombier, men også i den virkelige verden.
Hans modsætning er at finde i den sorte zombie (Eugene Clark), der aktivt arbejder for de dødes rettigheder ved at lede angrebet mod byen. Zombierne i denne film er ikke blot canon fodder, som vi kan se lemlæstet på brutal vis uden at føle sympati. De holder fast i deres identiter og har ligefrem personligheder. Og de har udviklet sig, ligesom Romero i denne film har udviklet genren, i stedet for blot at lave endnu en hjernedød fortsættelse.
30/11-2005
