Og de drak hjernen ud på pubben

Zombier i sig selv er kedelige på det store lærred, så spørgsmålet ved en ny zombiefilm er hvad der tilføjes ud over omvandrende lig. Romero laver i bund og grund samfundssatire i fortsættelserne til den genre han har startet. Her er der mere tale om en blanding af sit-com med zombiegenren.

Shaun (Simon Pegg) har problemer med kæresten (Kate Ashfield) og livet. Han lever et rutinepræget liv omgivet af mennesker, der keder sig. Det er ingen stor forandring, da alle omkring ham bliver zombier. Vi ser dem allerede opføre sig som zombier i åbningssekvensen af filmen, hvilket er den bedste del. Shaun bruger hver aften på den lokale pub med sin ven Ed (Nick Frost) og kæresten, men kæresten vil have mere, og hun bliver støttet af sine venner. Samtidig brokker stedfaren sig over, at han ikke besøger sin mor. Samme aften som kæresten slår op med Shaun, dukker zombierne op. Hans mål, at få kæresten tilbage, at besøge sin mor og at få styr på sit liv, er stadig de samme, men det er blevet en smule mere kompliceret.

I den første halvdel er filmen ganske underholdende. Shaun opdager ikke zombierne og kaosset, da han rutinepræget køber ind i den lokale biks. Stedfaren mener, at det nok går over, hvis man skyller hånden, da han bliver bidt af en zombie. Vi har allerede på det tidspunkt set, at det har katastrofale følger. Til sidst går der standard zombiefilm i maskineriet, denne gang blot på en britisk pub. Den dør lidt ud. Vittighederne og plottet bliver efterhånden åbenlyst og uinteressant. Desværre, da starten lovede ganske godt.