Gode slåskampe i en dårlig film
2.0
Det vigtigste i Van Dammes film er og bliver slåskampene. Hvis de halter, er der ikke nogen film. Hvis historien halter, er alt som det plejer. Og sådan er det også her i denne relativt underholdende kampsportsfilm, der er Van Dammes første i intruktørstolen. Han bliver nok aldrig en ny John Woo, men meget er, som det skal være i en Van Damme-film. Der blodige, knoglebrækkende slåskampe, cool one-liners og Van Damme i narcisistisk optræden. Bliver det bedre, end det?
Ja, det må man alligevel sige. Hos mig har kun TimeCop, Sudden Death og til dels Maximum Risk og Universal Soldiers en stor stjerne hos Van Damme. Resten er som oftes noget værre vrøvl uden hverken kreative indslag eller logiske plots. Og sådan er det også her, men flere af kampene er dog rigtig fine - minder en del om en duel i Tekken! Det er dette aspekt af Udfordringen, der gør, at den ikke falder helt til jorden, for den sidste, afgørende kamp er latterlig, og Roger Moores rolle ligegyldig. Se den, hvis du er Van Damme-fan, eller bare vil have lidt hjernedød underholdning.
Ja, det må man alligevel sige. Hos mig har kun TimeCop, Sudden Death og til dels Maximum Risk og Universal Soldiers en stor stjerne hos Van Damme. Resten er som oftes noget værre vrøvl uden hverken kreative indslag eller logiske plots. Og sådan er det også her, men flere af kampene er dog rigtig fine - minder en del om en duel i Tekken! Det er dette aspekt af Udfordringen, der gør, at den ikke falder helt til jorden, for den sidste, afgørende kamp er latterlig, og Roger Moores rolle ligegyldig. Se den, hvis du er Van Damme-fan, eller bare vil have lidt hjernedød underholdning.
30/11-2005
