Visuel saft og kraft
4.0
"En socialistisk Borte med Blæsten", som Bertolucci selv har beskrevet filmen. Det er nok ikke helt forkert. Men de pludselige tidsspring fremad undervejs skæmmer overblikket og karakterforståelsen. Derfor virker historien, som flere anmeldere anfører, noget usammenhængende.
Det er således ikke så meget fortællingen, som det er billedsiden, der virkelig gør "1900" til en mindeværdig filmoplevelse. Antallet af maleriske scener er nærmest endeløst i løbet af filmens i alt fire timers spilletid.
Så gør det mindre, at dele af historien virker lettere unuanceret eller fortænkt (Bertolucci vil vældig gerne skildre det gentagne forræderi mod de sande socialister i sin rene form).
Men bortset herfra er der formentlig ganske mange mindre detaljer, som faktisk styrker filmens troværdighed som tidsbillede af landlivet i første halvdel af 1900-tallet. Som sådan kan den også nydes.
Blandt filmens mange mindeværdige og originale enkeltscener vil en hel del utvivlsomt virke stødende på nutidens mange moderne sarte sjæle
(Og denne gang ikke pga. menneskelige kønsorganer men derimod faktiske slagtninger og parteringer af grise og andre husdyr undervejs - og så kandiderer Donald Sutherland efter denne rolle nok til titlen som filmhistoriens mest brutale børne-slagter!)
Morricones musik er klassisk men ikke videre bemærkelsesværdig. Til gengæld får vi en masse traditionelle socialistiske slagsange undervejs... Og de er faktisk ret gode:-)
Som kombineret personlig og historisk tidsskildring findes der bedre værker end dette. Det bedste af dem alle er med sikkerhed Edgar Reitz' sublime Tysklandskrønike "Heimat". Alligevel er der god grund til at anbefale Bertoluccis storværk. Det vil ikke blive glemt af nogen, der har set det.
Det er således ikke så meget fortællingen, som det er billedsiden, der virkelig gør "1900" til en mindeværdig filmoplevelse. Antallet af maleriske scener er nærmest endeløst i løbet af filmens i alt fire timers spilletid.
Så gør det mindre, at dele af historien virker lettere unuanceret eller fortænkt (Bertolucci vil vældig gerne skildre det gentagne forræderi mod de sande socialister i sin rene form).
Men bortset herfra er der formentlig ganske mange mindre detaljer, som faktisk styrker filmens troværdighed som tidsbillede af landlivet i første halvdel af 1900-tallet. Som sådan kan den også nydes.
Blandt filmens mange mindeværdige og originale enkeltscener vil en hel del utvivlsomt virke stødende på nutidens mange moderne sarte sjæle
(Og denne gang ikke pga. menneskelige kønsorganer men derimod faktiske slagtninger og parteringer af grise og andre husdyr undervejs - og så kandiderer Donald Sutherland efter denne rolle nok til titlen som filmhistoriens mest brutale børne-slagter!)
Morricones musik er klassisk men ikke videre bemærkelsesværdig. Til gengæld får vi en masse traditionelle socialistiske slagsange undervejs... Og de er faktisk ret gode:-)
Som kombineret personlig og historisk tidsskildring findes der bedre værker end dette. Det bedste af dem alle er med sikkerhed Edgar Reitz' sublime Tysklandskrønike "Heimat". Alligevel er der god grund til at anbefale Bertoluccis storværk. Det vil ikke blive glemt af nogen, der har set det.
01/12-2005
