Ikke Coens bedste

4.0
På trods af at Fargo nok er den mest kendte af Coen-brødrenes film, og det var den film, der for alvor gav dem berømmelse i hjemlandet (med Oscar for Bedste Manuskript som kulminationen), er den ikke deres bedste.

Fargo er en sort humoristisk krimi, der koncentrerer sig om en række skæve eksistenser. Det sjove ved filmen er ikke de ellers velskrevne replikker, men derimod netop valget af persongalleri og de helt rigtige skuespillere til at portrætere dem. Selve handlingen er flydende og kører bare derud af i et roligt og kontrolleret tempo, som gør, at filmen minder om noget, Wim Wenders kunne have fundet på.

Jeg er personligt mere til O Brother, Where Art Thou og Barton Fink, men Fargo er bestemt ikke nogen dårlig film. Bare man ikke forventer, at den er et mesterværk, og at den er lige så komisk, som nogle af de andre Coen-film.
Fargo