Dejlig krimikomedie

5.0
Nu da der ikke er andre, der har anmeldt denne glimrende film, synes jeg lige, at jeg vil gøre lidt reklame for den. For den fortjener opmærksomhed.

Det er en rigtig hvem-snyder-hvem film, der er fyldt med gode skuespillere (Audrey Hepburn, Cary Grant, Walter Matthau og James Coburn) og et voldsomt velskrevet manuskript. Det er netop dette manuskript, der er filmens helt store force. Både replikkerne og den narrative konstruktion er lige i skabet, og man keder sig aldrig. Musikken er også et kapitel for sig selv, og Henry Mancinis score swinger fra start til slut, mens temamelodien er yderst iørefaldende.

Det er ikke stor kunst, men det fungerer helt, som det skal, og jeg kan kun anbefale denne oversete perle.
Charade - tre mand frem for en enke