LUC 1971
4.0
At forvandle George Lucas' kortfilm fra college til en feature sci-fi film med Robert Duvall i titelrollen var et af de største projekter American Zoetrope som den dengang unge filmskaber Francis Ford Coppola fik op at stå.
THX 1138 er navnet på en robotskaber i et fremtidssamfund under jorden, hvor alt er overvåget af system som i Orwells ”1984”, og hvor indbyggerne går i identisk tøj, de har numre som navne, de er kronragede, og alle deres følelser bliver holdt nede af stoffer. Der er kun system, ingen livsverden. Men THX 1138 holder op med at tage sine stoffer, og han opdager, at han har ulovlige seksuelle følelser for sin tildelte samlever LUH 3417 (Maggie McOmie). Det går selvfølgelig galt, og han må gøre op med systemet.
Plottet er forholdsvis enkelt, og der er ikke megen nyt indhold eller dybde at finde. Men Lucas lader her billederne tale mere for sig selv. Pointen med filmen er at vise dette mareridtssamfund, der ligner indmaden af dødsstjernen i de originale ”Star Wars” film. Visuelt er filmen meget imponerende for sin tid. Der er helt tydeligt hentet inspiration fra Kubricks ”2001” med rolig baggrundsmusik til sterile billeder.
Systemet og omgivelserne er i centrum snarere end karaktererne, men alligevel gør Robert Duvall det godt. Den mest interessante karakter er dog SEN 5241 (Donald Pleasence), der klynger sig til THX uden at have megen viljestyrke selv. Hans indre kamp er mere interessant end THX's mere ligetil kamp.
Alt i alt en seværdig om end ikke specielt mindeværdig omgang science fiction, hvor Lucas for første gang viser, hvad han er bedst til: At skabe visuelt imponerende og omfattende universer på det store lærred.
THX 1138 er navnet på en robotskaber i et fremtidssamfund under jorden, hvor alt er overvåget af system som i Orwells ”1984”, og hvor indbyggerne går i identisk tøj, de har numre som navne, de er kronragede, og alle deres følelser bliver holdt nede af stoffer. Der er kun system, ingen livsverden. Men THX 1138 holder op med at tage sine stoffer, og han opdager, at han har ulovlige seksuelle følelser for sin tildelte samlever LUH 3417 (Maggie McOmie). Det går selvfølgelig galt, og han må gøre op med systemet.
Plottet er forholdsvis enkelt, og der er ikke megen nyt indhold eller dybde at finde. Men Lucas lader her billederne tale mere for sig selv. Pointen med filmen er at vise dette mareridtssamfund, der ligner indmaden af dødsstjernen i de originale ”Star Wars” film. Visuelt er filmen meget imponerende for sin tid. Der er helt tydeligt hentet inspiration fra Kubricks ”2001” med rolig baggrundsmusik til sterile billeder.
Systemet og omgivelserne er i centrum snarere end karaktererne, men alligevel gør Robert Duvall det godt. Den mest interessante karakter er dog SEN 5241 (Donald Pleasence), der klynger sig til THX uden at have megen viljestyrke selv. Hans indre kamp er mere interessant end THX's mere ligetil kamp.
Alt i alt en seværdig om end ikke specielt mindeværdig omgang science fiction, hvor Lucas for første gang viser, hvad han er bedst til: At skabe visuelt imponerende og omfattende universer på det store lærred.
02/12-2005
