En forbandet sjov rutschebanetur

5.0
Bombastisk og fantastisk. Filmatiseringen af J.K. Rowlings fjerde bog om Harry Potter har endelig fået en britisk instruktør, Mike Newell, og sjovt nok bruger han mindre energi end de tidligere instruktører på at dyrke den britiske livsstil og sarkasme, som er en stor del af charmen ved Harry Potter. Men det gør nu ikke så meget. Nogle ting forbliver bedst i bøger, mens andre ting egner sig voldsom godt til visuel skildring.

Og den fjerde historie giver rig mulighed for at fortælle visuelt i special effects og storslåede billeder, der nok skal tage pusten og frembringe et indre “wow!” hos de fleste. Allerede fra starten bombarderes alle indsigelser væk af de storslåede billeder af en quidditch landskamp, der ligner en blanding mellem en Roskilde festival i kog og et Premier League topopgør gange 500, plus magi og flyvende koste.

Filmen spilder ikke et sekund af sine godt 160 minutter, der flyver afsted fra den ene imponerende scene til den anden. Bare da Harry slipper sin ugle Hedwig løs fra Hogwarts Express over en sø i en grøn bakkedal, er øjnene vidt spærret op. Showet fortsætter på Hogwarts, hvor udvekslingsstuderende ankommer. Der tilsættes mere af det hele i denne film. Flere formularer, flere farer, flere intriger, mere mørke, og ikke mindst flere hormoner. Vores unge helte kan ikke længere opføre sig som børn overfor hinanden, men de har endnu ikke helt styr på, hvordan mænd bør opføre sig over for kvinder, hvilket leder til mange sjove og søde scener. Filmen spilder som sagt ikke megen tid på hverdagen i Hogwarts. Drager skal bekæmpes, gåder skal løses, mysterier skal opklares. Det er den tætteste og mest intense Harry Potter-film af de fire. En forbandet sjov rutschebanetur. Find indholdet i bogen, oplev suget i maven i biografen. En ren indsprøjtning af luksusunderholdning når det er bedst.
Harry Potter og Flammernes Pokal