Fremragende på trods af nogle skønhedsfejl

5.0
En fremragende film om skyld. Den handler også om forskellen imellem det fjerne og det nære. Man kan godt have medlidenhed med de nødlidende i den tredje verden, men det må nødvendigvis ligge på et lidt abstrakt plan. De menneskelige følelser stikker langt dybere i forbindelse med de nære forhold - de mennesker vi kommer i personlig kontakt med.

Desværre var plottet ikke helt troværdigt: Hvorfor havde hovedpersonen så overmåde stor skyldfølelse når det ikke var han selv der havde begået forbrydelsen, og når det ikke engang var noget planlagt mord, men nærmest et uheld? Hvorfor var det livsvigtigt for den dræbtes kone at få at vide hvem af de tre personer i bilen der sad ved rattet? Og hvordan kunne de slippe med hæfte for at have begået indbrud, hærværk, og påkørt en betjent? Desuden var kærlighedsforholdet imellem de to hovedpersoner ikke helt troværdigt.

Men alt i alt, på trods af nogle skønhedsfejl en udmærket film der gør dybt indtryk. Absolut anbefalsesværdig - hvis der skulle sidde nogle tilbage, som endnu ikke har fået set den.
Drabet