Me? I'm just passin' through
3.0
Mit indre legebarn er vild med sci-fi og alt, hvad er kan pirre fantasien. ”Pitch Black” var en ganske enkelt fortalt historie om en koloni på en planet, hvor det ikke er så sjovt at opholde sig efter mørkets frembrud. Ligesom i ”Alien” gav filmen frit løb til fantasien over, hvordan resten af verden er indrettet ved kun at vise dette lille mørke hjørne af rummet.
”Chronicles of Riddick” er fortsættelsen til denne lille effektive rumthriller, men det er en helt anden type film. En form for spøgelseshær hærger i rummet, hvor de udsletter planet efter planet, mens de rekrutterer nye folk til deres hær. De søger ”the underverse”, som er deres svar på et babelstårn. Den brutale morder og muskelbundt Riddick (Vin Diesel) rodes ind i deres aktiviteter, mens han flygter fra dusørjægere. Samtidig er han på vej efter en pige, han har sat sig for at beskytte, hvilket leder ham til et helvede af et fængsel på en ”krematorieplanet”. Hæren af necromongers, som de hedder, vil dog ikke lade ham slippe på grund af en eller anden profeti.
Det hele er en stor undskyldning for at inkludere en masse actionsekvenser med CG-sekvenser anno 2004. Nogle af disse sekvenser ser allerede forældede ud. Fint nok med en wrestling film på farlige planeter mod stærke mænd i absurde middelalderinspirerede kampdragter og store økser. Med det præmis kunne ”Riddick” blive et mix af Han Solo og Conan barbaren. Men actionsekvenserne er ikke imponerende. De er skudt i musikvideolignende sekvenser, hvor hurtige klip og nærbilleder erstatter god actionkoreografi.
Ud over det, så er plottet rodet til med karakterer, som blot er smækket ind i mixet uden at blive brugt fuldt ud. Tag for eksempel den gamle kone der består af vind og sandsynlighedsregning. Hendes rolle i det hele bliver aldrig fuldendt. Hun forbliver blot en skabelon på en mystisk kvinde, der ved en masse. De fleste andre biroller og hovedroller forbliver også ganske flade, og plottet og verden bliver aldrig specielt interessant.
Riddick er underholdende til tider, og andre gange træg og uinteressant. Jeg har på fornemmelsen, at ”Serenity” og ”Firefly” er langt mere vellykket som Sci-fi western.
”Chronicles of Riddick” er fortsættelsen til denne lille effektive rumthriller, men det er en helt anden type film. En form for spøgelseshær hærger i rummet, hvor de udsletter planet efter planet, mens de rekrutterer nye folk til deres hær. De søger ”the underverse”, som er deres svar på et babelstårn. Den brutale morder og muskelbundt Riddick (Vin Diesel) rodes ind i deres aktiviteter, mens han flygter fra dusørjægere. Samtidig er han på vej efter en pige, han har sat sig for at beskytte, hvilket leder ham til et helvede af et fængsel på en ”krematorieplanet”. Hæren af necromongers, som de hedder, vil dog ikke lade ham slippe på grund af en eller anden profeti.
Det hele er en stor undskyldning for at inkludere en masse actionsekvenser med CG-sekvenser anno 2004. Nogle af disse sekvenser ser allerede forældede ud. Fint nok med en wrestling film på farlige planeter mod stærke mænd i absurde middelalderinspirerede kampdragter og store økser. Med det præmis kunne ”Riddick” blive et mix af Han Solo og Conan barbaren. Men actionsekvenserne er ikke imponerende. De er skudt i musikvideolignende sekvenser, hvor hurtige klip og nærbilleder erstatter god actionkoreografi.
Ud over det, så er plottet rodet til med karakterer, som blot er smækket ind i mixet uden at blive brugt fuldt ud. Tag for eksempel den gamle kone der består af vind og sandsynlighedsregning. Hendes rolle i det hele bliver aldrig fuldendt. Hun forbliver blot en skabelon på en mystisk kvinde, der ved en masse. De fleste andre biroller og hovedroller forbliver også ganske flade, og plottet og verden bliver aldrig specielt interessant.
Riddick er underholdende til tider, og andre gange træg og uinteressant. Jeg har på fornemmelsen, at ”Serenity” og ”Firefly” er langt mere vellykket som Sci-fi western.
04/12-2005
