Jalousi og Trekantsdrama
5.0
Efterfølger til ”Tarzan The Ape Man”.
Atter en ekspedition trænger dybt ind i junglen, denne gang også for at plyndre elfenben fra elefant-kirkegården, men også for at overtale Jane (O’Sullivan) til at vende tilbage til civilisationen. Tarzan (Weissmuller) må tage kampen op på flere fronter.
Den anden Tarzan-film med Weissmuller og O’Sullivan har i sin tid absolut heller ikke været tænkt som underholdning for børn og store drenge, for den er om muligt endnu mere sexet, dyster, voldelig og vovet end forrige film i serien og den var ellers en del år forud for sin tid på disse områder.
Hvor den forrige film tematisk kan ses som kvindens forsøg på at finde en mand, blive domineret og tændt seksuelt, så er temaet og filmens omdrejningspunkt denne gang jalousi i forholdet, betagelse af rigdom i form af civilisationens materialistiske goder, hvor Jane må vælge hvad hun i sidste ende vil af livet. Kærligheden som den hun har eller det rige liv.
Alt dette er krydret med en tempofyldt og actionrig billedside, som gør ”Tarzan And His Mate” til en super-underholdende eventyr-film, i øvrigt af den temmelig voldelige og vovede slags.
Men også filmens mange fine sex-scener (med en total nøgen Jane) og pågående antydninger af samme, gør at man har svært ved at tro at denne film er produceret helt tilbage i 1934. Det er den ikke desto mindre og det skal da også medgives, at filmen på mange af de tekniske områder virker dateret og meget gammeldags, samt at tidsbillede kan afskrække kulturradikale (som sikkert med tiden vil kræve at få ændret i originale værker).
Men det er stadig medrivende og fascinerende at se Tarzan’s mange voldsomme kampe med vilde dyr og grusomme indfødte, og kombineret med et godt underliggende tema om jalousi, sex og magt, er filmen stadig værd at ofre tid på.
Weismuller er den perfekte Tarzan og O’Sullivan er smuk som hans kvinde.
Efterfølges af ”Tarzan Escapes”. (1934)
Atter en ekspedition trænger dybt ind i junglen, denne gang også for at plyndre elfenben fra elefant-kirkegården, men også for at overtale Jane (O’Sullivan) til at vende tilbage til civilisationen. Tarzan (Weissmuller) må tage kampen op på flere fronter.
Den anden Tarzan-film med Weissmuller og O’Sullivan har i sin tid absolut heller ikke været tænkt som underholdning for børn og store drenge, for den er om muligt endnu mere sexet, dyster, voldelig og vovet end forrige film i serien og den var ellers en del år forud for sin tid på disse områder.
Hvor den forrige film tematisk kan ses som kvindens forsøg på at finde en mand, blive domineret og tændt seksuelt, så er temaet og filmens omdrejningspunkt denne gang jalousi i forholdet, betagelse af rigdom i form af civilisationens materialistiske goder, hvor Jane må vælge hvad hun i sidste ende vil af livet. Kærligheden som den hun har eller det rige liv.
Alt dette er krydret med en tempofyldt og actionrig billedside, som gør ”Tarzan And His Mate” til en super-underholdende eventyr-film, i øvrigt af den temmelig voldelige og vovede slags.
Men også filmens mange fine sex-scener (med en total nøgen Jane) og pågående antydninger af samme, gør at man har svært ved at tro at denne film er produceret helt tilbage i 1934. Det er den ikke desto mindre og det skal da også medgives, at filmen på mange af de tekniske områder virker dateret og meget gammeldags, samt at tidsbillede kan afskrække kulturradikale (som sikkert med tiden vil kræve at få ændret i originale værker).
Men det er stadig medrivende og fascinerende at se Tarzan’s mange voldsomme kampe med vilde dyr og grusomme indfødte, og kombineret med et godt underliggende tema om jalousi, sex og magt, er filmen stadig værd at ofre tid på.
Weismuller er den perfekte Tarzan og O’Sullivan er smuk som hans kvinde.
Efterfølges af ”Tarzan Escapes”. (1934)
06/12-2005
