Hund og menneske imellem
4.0
”Danny the Dog” er en enormt flot produceret actionfilm, der gør en simpel og fuldt ud forudsigelig historie værd at se. Luc Besson bag manuskriptet, Massive Attack bag musikken, Yuen Wo Ping bag martial artsekvenserne, Jet Li uddeler øretæverne, Bob Hoskins og Morgan Freeman leverer to dejlige roller.
Den hensynsløse lånehaj Bart (Bob Hoskins) har opdrættet Danny (Jet Li) fra barnsben til at opføre sig som en hund. Når Danny har halsbånd på er han rolig og passiv. Men når halsbåndet tages af bliver han en vild køter, der hurtigt og effektivt river menneskekroppe fra hinanden. Bart pudser Danny på de kunder, der ikke betaler i tide. I begyndelsen af filmen ser Bart dog også muligheder i at bruge Danny til nævekampe til døden for at underholde den dekadente overklasses blodtørst.
Da en af Barts utilfredse kunder begår hævn ved at arrangere et biluheld, slipper Danny fri. Han søger hjælp hos den blinde klaverstemmer Sam (Morgan Freeman) og dennes datter. Sam lærer Danny, hvad det vil sige at være menneske. Musik, kultur, omsorg, familie. Men nogle ønsker at se Danny som en hund, hvilket sender Danny i konflikt med den han er opdraget til at være, og den han ønsker at være.
Som sagt er plottet forudsigeligt, og der er mange typiske actionfilmsklichéer. Men i denne film fungerer alt så perfekt. Actionscenerne er fantastiske og medrivende balletforestillinger, hvor Jet Li til fulde for lov til at folde sig ud. Men Jet Li er ikke blot den ”asiatiske kung fu-mester” i denne film. Filmen forstår at bruge hans uskyldige babyface, som står i kontrast til den brutale dans i vold. Dette er uden tvivl Jet Lis bedste film i vesten. Freeman og Hoskins giver også nogle nuancer til deres egentligt ret stereotype roller, der gør det hele dobbelt så seværdigt.
Når det gælder nævekampsfilm fra Atlanterhavet og omegn, så er dette noget nær topmålet.
Den hensynsløse lånehaj Bart (Bob Hoskins) har opdrættet Danny (Jet Li) fra barnsben til at opføre sig som en hund. Når Danny har halsbånd på er han rolig og passiv. Men når halsbåndet tages af bliver han en vild køter, der hurtigt og effektivt river menneskekroppe fra hinanden. Bart pudser Danny på de kunder, der ikke betaler i tide. I begyndelsen af filmen ser Bart dog også muligheder i at bruge Danny til nævekampe til døden for at underholde den dekadente overklasses blodtørst.
Da en af Barts utilfredse kunder begår hævn ved at arrangere et biluheld, slipper Danny fri. Han søger hjælp hos den blinde klaverstemmer Sam (Morgan Freeman) og dennes datter. Sam lærer Danny, hvad det vil sige at være menneske. Musik, kultur, omsorg, familie. Men nogle ønsker at se Danny som en hund, hvilket sender Danny i konflikt med den han er opdraget til at være, og den han ønsker at være.
Som sagt er plottet forudsigeligt, og der er mange typiske actionfilmsklichéer. Men i denne film fungerer alt så perfekt. Actionscenerne er fantastiske og medrivende balletforestillinger, hvor Jet Li til fulde for lov til at folde sig ud. Men Jet Li er ikke blot den ”asiatiske kung fu-mester” i denne film. Filmen forstår at bruge hans uskyldige babyface, som står i kontrast til den brutale dans i vold. Dette er uden tvivl Jet Lis bedste film i vesten. Freeman og Hoskins giver også nogle nuancer til deres egentligt ret stereotype roller, der gør det hele dobbelt så seværdigt.
Når det gælder nævekampsfilm fra Atlanterhavet og omegn, så er dette noget nær topmålet.
09/12-2005
