Den burde hedde Duum!

2.0
Doom er endnu en af de meget tvivlsomme amerikanske actionfilm, baseret på et populært actionspil. Doom spiller på et koncept, som er efterhånden så slidt, at filmen første prioritet, som er at underholde, svigter totalt. Og når filmens første prioritet svigter, ja så er der godt nok ikke meget at komme efter i Doom. Klicheerne vælter over hinanden, og denne gang er det så slemt, at man er tæt på at brække sig. Andrzej Bartkowiak, der ellers godt kan skrue en nogenlunde underholdende actionfilm sammen, falder totalt sammen i denne smagsløse og kedelige film, som ikke engang er specielt godt lavet i dagens standard, og føles som en b film, selvom den har et A films budget (60 millioner). Men 60 millioner er altså ikke mange penge i dag, og det kan man godt mærke i denne film.

Instruktøren har samlet en flok af bad ass typer, der fyrer den ene kliche replik efter den anden, og så er der skruet godt op for de hektiske klip og heavy metal musik, og sådan kører det bare derudaf, uden en eneste dråbe af originalitet. Jeg havde egentlig ikke håbet eller forventet det store her, men jeg forventede da en middelgod tømmermænds film, der kunne fungere på sine egne præmisser, men det kunne Doom desværre ikke.

Samlet set er Doom endnu en mislykket og uinteressant film, baseret på at spil, og man skal være noget af en fanatisk fan af spillet, for at finde denne film god. Den burde ikke kunne tilfredsstille nogen, men mon ikke at der findes nogle fans, der godt kan lide filmen. Filmen blev i øvrigt en økonomisk fiasko, og det må man sige er fuldt fortjent. Doom er en af den type film, hvor man sagtens kan undvære sin hjerne og tage sig en lur mens filmen kører – man vil alligevel ikke gå glip af det helt store. Filmen er uhyggelig tæt på at dumpe med et brag med den ene stjerne, men sniger sig lige med nød og næppe op på de 2 stjerner, pga. en ok lille mano mano duel mellem The Rock og Karl Urban til allersidst. Og så har man jo også set film, der faktisk var endnu værre end Doom. Men skuffende, det er den, især når man nu ved, at Andrzej Bartkowiak er bedre end det han viser her.

Doom