Insane in the mainframe
4.0
”I, Robot” er en ganske udmærket standard actionthriller med nogle flotte scifi-effekter. Den er dog ikke nær så god som instruktør Alex Proyas' forrige sci-fi film ”Dark City”, og eftersigende er det ikke en værdig filmatisering af Isaac Asimovs bøger, som jeg ikke har læst.
Asimov opfandt et fremtidsunivers, hvor robotter er en integreret del af menneskets samfund og hverdag. Robotterne er styret af tre regler, der afholder dem fra at gøre mennesker fortræd. Disse regler er også med i filmen, hvor politidetektiv Del Spooner (Will Smith) dog ikke tror på, at robotterne vil overholde disse regler. Han er umådeligt skeptisk overfor robotterne og firmaet, der skabte dem. Og selvfølgelig har han ret i sin skepsis, ellers ville der ikke være en actionfilm her. Vi ved også, at han har ret, da traileren viser robotter gå amok mod mennesker.
Del drages ind i intrigerne, da en manden, der ifølge filmen opfandt reglerne, tilsyneladende begår selvmord. Del mistænker dog en ny menneskelig robot for mordet. Det hele er dog mere kompliceret end som så, og som en seer der ikke kender historierne i forvejen, blev jeg glædigt overrasket over nogle interessante drejninger henimod slutningen. Altså før Del skal nedkæmpe en hær af robotter, mens han (spoiler) sætter en dimmer i en kæmpecomputer, redder pigen, hopper ned af en bygning, og en masse andet der hører med til at være en actionhelt.
I starten virker filmen og denne karakter ganske enfoldig og typisk for sin genre. Af en eller anden grund skal Del altid genfortælle enhver lang sætning til en oneliner, så ethvert muligt segment af publikum ikke bliver forvirret over sætninger mere komplicerede end ”You're the robot shrink”. Men efterhånden som plottet udvikler sig, bliver filmen mere interessant, og vi slipper for at få alt kogt ned til oneliners.
Filmen er flot visuelt, og er god som en actionunderholdningsfilm der dog kunne være meget mere interessant, hvis den fokuserede mere på motiverne for, hvad der sker imod slutningen, i stedet skære det ud i sort og hvidt mellem kold metal og varme følelser. Der er masser af ting, der ikke fungerer optimalt i filmen, men den fungerer i sin helhed på trods af sig selv.
God standard actionthriller, der løftes lidt over gennemsnittet for sin genre på grund af det interessante paradoks til sidst i filmen.
Asimov opfandt et fremtidsunivers, hvor robotter er en integreret del af menneskets samfund og hverdag. Robotterne er styret af tre regler, der afholder dem fra at gøre mennesker fortræd. Disse regler er også med i filmen, hvor politidetektiv Del Spooner (Will Smith) dog ikke tror på, at robotterne vil overholde disse regler. Han er umådeligt skeptisk overfor robotterne og firmaet, der skabte dem. Og selvfølgelig har han ret i sin skepsis, ellers ville der ikke være en actionfilm her. Vi ved også, at han har ret, da traileren viser robotter gå amok mod mennesker.
Del drages ind i intrigerne, da en manden, der ifølge filmen opfandt reglerne, tilsyneladende begår selvmord. Del mistænker dog en ny menneskelig robot for mordet. Det hele er dog mere kompliceret end som så, og som en seer der ikke kender historierne i forvejen, blev jeg glædigt overrasket over nogle interessante drejninger henimod slutningen. Altså før Del skal nedkæmpe en hær af robotter, mens han (spoiler) sætter en dimmer i en kæmpecomputer, redder pigen, hopper ned af en bygning, og en masse andet der hører med til at være en actionhelt.
I starten virker filmen og denne karakter ganske enfoldig og typisk for sin genre. Af en eller anden grund skal Del altid genfortælle enhver lang sætning til en oneliner, så ethvert muligt segment af publikum ikke bliver forvirret over sætninger mere komplicerede end ”You're the robot shrink”. Men efterhånden som plottet udvikler sig, bliver filmen mere interessant, og vi slipper for at få alt kogt ned til oneliners.
Filmen er flot visuelt, og er god som en actionunderholdningsfilm der dog kunne være meget mere interessant, hvis den fokuserede mere på motiverne for, hvad der sker imod slutningen, i stedet skære det ud i sort og hvidt mellem kold metal og varme følelser. Der er masser af ting, der ikke fungerer optimalt i filmen, men den fungerer i sin helhed på trods af sig selv.
God standard actionthriller, der løftes lidt over gennemsnittet for sin genre på grund af det interessante paradoks til sidst i filmen.
17/12-2005
