Guldfallos og lorteburgere

”The Yes Men” er en uhyre morsom og opsigtsvækkende aktivistfilm, der forsøger at vække folks opsigt, hvad angår WTO og den økonomiske globale dagsorden, der i højere og højere grad tilsidesætter den menneskelige faktor. Den er som sagt enormt sjov og samtidig chokerende, men den mangler en del nuancer om emnet.

To aktivister udgiver sig for at være fra WTO på diverse konferencer, hvor de i virkeligheden viser den mørke bagside af WTO. Den bagside der angår grønt lys til rige lande til at udnytte fattigere lande, for at putte det i simple vendinger. For eksempel tager de på en konference i Helsinki, hvor de siger at den Amerikanske Borgerkrig var unødvendig, da markedet i sidste ende ville løse slaveriproblemet. Verden fungerer bedre som den er i dag, hvor de fattige afrikanere bliver i Afrika og laver produkter for vesten.

For at illustrere det hele, tager en af aktivisterne en guldfarvet fritidsdragt på med et kæmpefallos, der indeholder en skærm. Således kan fremtidens forretningsfolk overvåge deres fabriksarbejdere, mens de dyrker sport og nyder livet. Det mest chokerende ved filmen er, at ingen på den konference reagerer eller stiller spørgsmål. De kan ikke se joken, og de tør ikke stille spørgsmålstegn ved WTO uanset hvor langt ude deres forslag er. Senere har de en tale om genbrugshamburgeren. Den spises først i vesten, hvorefter kundernes afføring sendes til fattigere lande for at blive filtreret og spist igen. Denne gang er der reaktioner fra de studerende, som talen holdes for, men ingen kan gennemskue, at der er tale om en joke.

Vi stoler blindt på mænd med autoritet og opkørt firma pep talk uanset, hvor langt ude deres foreslag er. Skræmmende. Men filmen stiller aldrig spørgsmålstegn ved filmskabernes egne intentioner, og debatten bliver aldrig nuanceret. Men i det mindste lægges der op til en debat og en stillingtagen.