Tomme huse fyldt med sjæl
5.0
I ”Tomme Huse” har koreanske instruktør Kim Kiduk lavet en af de mest elegante og enkelte film, som jeg har set i år. Det er en film, der er svær at sætte ord på, og den kan analyseres og fortolkes til at handle om hvad som helst, og at have alverdens budskaber, men det vil jeg ikke komme så meget ind på i denne omgang.
Det sker ofte i Kim Kiduks film, at hovedpersonerne enten siger meget lidt, eller også siger de intet. Denne type film fungerer næsten kun igennem billederne. Igennem handlinger, skuespil, symboler. Denne type film adskiller sig derfor enormt meget fra det litterære medie.
Kim Kiduk laver i disse film rendyrket filmkunst. Hver en film har så at sige hver sin sjæl, som ikke kan pilles fra hinanden med ord. Billederne danner en stemning, der taler for sig selv. Alting kan måske ikke forstås, men alting kan fornemmes igennem billederne. Det burde ikke komme som nogen overraskelse for folk, der har set de fantastiske billeder fra en film af Kim Kiduk (”The Isle”, ”Samaria”, ”Forår, Sommer, Efterår, Vinter, og Forår”), at han startede med at arbejde med billedkunst. Det gør han for så vidt også nu. Nu er der blot tale om levende billeder.
Historien i ”Tomme Huse” låner en hel del fra Wong Kar Wai, der er en lige så æstetisk stærk asiatisk instruktør. Kim Kiduk låner specielt fra filmen ”Fallen Angels”, hvor Kaneshiro Takeshi spiller en stum ung mand, der bryder ind i forretninger om aftenen, og laver i løbet af natten, hvad den forretning nu engang laver. I ”Bin Jip” bryder den mandlige hovedperson (Lee Kyun Kyoon) ind i folks hjem, hvor han bor en dag, mens han vasker tøj, reparerer ting, og gør rent i hjemmet. En dag bryder han ind i huset hos en rig forretningsmand, men det er ikke tomt. Forretningsmanden har tæsket sin smukke unge kone (Lee Seung Yeong), der vælger at følge med den unge mand på hans rejse fra bolig til bolig igennem andre menneskers liv.
Som sagt er det umuligt at beskrive med ord, hvor elegant og smuk denne film tager sig ud. Den er helt sin egen, og et helt fantastisk stykke film.
Det sker ofte i Kim Kiduks film, at hovedpersonerne enten siger meget lidt, eller også siger de intet. Denne type film fungerer næsten kun igennem billederne. Igennem handlinger, skuespil, symboler. Denne type film adskiller sig derfor enormt meget fra det litterære medie.
Kim Kiduk laver i disse film rendyrket filmkunst. Hver en film har så at sige hver sin sjæl, som ikke kan pilles fra hinanden med ord. Billederne danner en stemning, der taler for sig selv. Alting kan måske ikke forstås, men alting kan fornemmes igennem billederne. Det burde ikke komme som nogen overraskelse for folk, der har set de fantastiske billeder fra en film af Kim Kiduk (”The Isle”, ”Samaria”, ”Forår, Sommer, Efterår, Vinter, og Forår”), at han startede med at arbejde med billedkunst. Det gør han for så vidt også nu. Nu er der blot tale om levende billeder.
Historien i ”Tomme Huse” låner en hel del fra Wong Kar Wai, der er en lige så æstetisk stærk asiatisk instruktør. Kim Kiduk låner specielt fra filmen ”Fallen Angels”, hvor Kaneshiro Takeshi spiller en stum ung mand, der bryder ind i forretninger om aftenen, og laver i løbet af natten, hvad den forretning nu engang laver. I ”Bin Jip” bryder den mandlige hovedperson (Lee Kyun Kyoon) ind i folks hjem, hvor han bor en dag, mens han vasker tøj, reparerer ting, og gør rent i hjemmet. En dag bryder han ind i huset hos en rig forretningsmand, men det er ikke tomt. Forretningsmanden har tæsket sin smukke unge kone (Lee Seung Yeong), der vælger at følge med den unge mand på hans rejse fra bolig til bolig igennem andre menneskers liv.
Som sagt er det umuligt at beskrive med ord, hvor elegant og smuk denne film tager sig ud. Den er helt sin egen, og et helt fantastisk stykke film.
28/12-2005
