Gys i vinterskoven
4.0
Det var ikke uden stor skepsis, at jeg havde ladet mig lokke med i biffen for at se Disneys og kristne Walden Media's indholdsmæssigt kritiserede actionudgave af "Narnia".
Forfatteren bag de oprindelige børnebøger, britiske C. S. Lewis, var selv overbevist kristen. Han havde en del kontakt med legendariske J. R. R. Tolkien, som i modsætning til Lewis mente, at man burde afstå fra at knytte disse fantasi-universer til den politiske virkelighed.
Det er dog min vurdering, at man skal være kender af Bibelen for at bemærke filmens referencer til den hellige bog. Undertegnede opdagede i hvert fald ikke noget. På den måde kan man eventuelt glæde sig over, at filmens kristne amerikanske sponsor næppe opnår dén effekt, man sikkert havde ønsket sig. For interesseorganisationers direkte styring af filmisk indhold er og bliver nu engang en syg ting.
Jeg har ikke selv læst de berømte bøger. Jeg har end ikke set den britiske TV-serie fra 80erne. Folk, jeg så den sammen med, havde til gengæld gjort begge dele. Og de var helt overvejende tilfredse med resultatet.
Det store slag fylder særdeles meget i filmen og synes meget præget af andre af tidens store eventyrfilms mange slagscener. Det er pænt (og ublodigt) men dog dramatisk lavet.
Filmens to hovedattraktioner er hhv. den lille Lucys første besøg i vinterskoven og hendes møde med faunen, hvor underlægningsmusik og billedside er decideret mindeværdig. Dernæst er det isheksen Jadis, som Tilda ("Orlando") Swinton personificerer med gennemført ondskabsfuld udstråling.
Efter at have set alle Harry Potter-filmene er jeg ikke i tvivl om, at jeg har følt mig bedre underholdt i selskab med "Narnia", som er behageligt fri for lavkomik. Min største anke er snarere rettet mod Lewis' eget sort-hvide univers om entydig godhed contra entydig ondskab... Og så havde filmen været bedre UDEN Aslan(!)
Forfatteren bag de oprindelige børnebøger, britiske C. S. Lewis, var selv overbevist kristen. Han havde en del kontakt med legendariske J. R. R. Tolkien, som i modsætning til Lewis mente, at man burde afstå fra at knytte disse fantasi-universer til den politiske virkelighed.
Det er dog min vurdering, at man skal være kender af Bibelen for at bemærke filmens referencer til den hellige bog. Undertegnede opdagede i hvert fald ikke noget. På den måde kan man eventuelt glæde sig over, at filmens kristne amerikanske sponsor næppe opnår dén effekt, man sikkert havde ønsket sig. For interesseorganisationers direkte styring af filmisk indhold er og bliver nu engang en syg ting.
Jeg har ikke selv læst de berømte bøger. Jeg har end ikke set den britiske TV-serie fra 80erne. Folk, jeg så den sammen med, havde til gengæld gjort begge dele. Og de var helt overvejende tilfredse med resultatet.
Det store slag fylder særdeles meget i filmen og synes meget præget af andre af tidens store eventyrfilms mange slagscener. Det er pænt (og ublodigt) men dog dramatisk lavet.
Filmens to hovedattraktioner er hhv. den lille Lucys første besøg i vinterskoven og hendes møde med faunen, hvor underlægningsmusik og billedside er decideret mindeværdig. Dernæst er det isheksen Jadis, som Tilda ("Orlando") Swinton personificerer med gennemført ondskabsfuld udstråling.
Efter at have set alle Harry Potter-filmene er jeg ikke i tvivl om, at jeg har følt mig bedre underholdt i selskab med "Narnia", som er behageligt fri for lavkomik. Min største anke er snarere rettet mod Lewis' eget sort-hvide univers om entydig godhed contra entydig ondskab... Og så havde filmen været bedre UDEN Aslan(!)
31/12-2005
