I <3 Huckabees, et eksistensielt komedie-drama.

4.0
David O. Russel - manden bag "Three Kings" - er tilbage, og har denne gang lavet et originalt drama fyldt med usammenlignelig sort humor og skarp samfundssatire. Jeg syntes dog ikke at man skal stille alt for store forventninger til handlingen. Historien bliver nemlig fortalt meget springende og virker derfor, ihverfald ved første gennemsyn, rimeligt uoverskuelig og til tider usammenhængende. Desuden er budskabet, hvis der altså er eet at finde, formidlet på en måde der gør det forvirrende og lettere uforståeligt; hvilket meget muligt er selve hensigten.

Dertil finder jeg det lidt primitivt at de, alt for tit efter min mening, fyrer op for diverse ukvemsord og andre verbale ligegyldigheder, som bare for at testamentere deres confuse sindstilstand, det er min oplevelse. Og det hjælper desværre hovedpersonerne til at fremstå desto mere ucharmerende og uvedkommende, men det er måske meningen når de fremstilles således, at de netop skal virke utiltalende på deres publikum, sikkert.

Det skal dog også tilføjes at filmen er yderst velspillet, og der er til tider rigtig godt og overbevisende skuespil at finde iblandt de mange birolleindehavere. Dustin Hoffman, værende een af disse, levere bl.a. en sand pragtpræstation, og det skal hermed påpeges at det aldrig bliver tilnærmelsesvis kedeligt at overvære (!).

Det er alt i alt en helt utroligt stillistisk, meget besynderlig og forunderlig visuelt betagende filmoplevelse, at se "I <3 Huckabees". Det nærmeste jeg pt. er kommet i tanke om, der besidder bare en smule af det samme visuelle udtryk og dertil hørende virkemidler, er sekvenser af filmene "Punch Drunk Love" og "Life Aquatic". De er ligeledes med den omtalte, et par originale og cinematografiske mesterstykker.

* 5 af 7 mulige stjerner, til en film der i visse sekvenser viser sig at være både inspirerende og bemærkelsesværdigt velinstrueret. *
I ♥ Huckabees