Hunden og pianisten!

Danny The Dog så aldrig lyset i de danske biografer, og kom derfor direkte ud på dvd, og det er hamrende ufortjent, da filmen havde fortjent bedre og er nok årets største overraskelse. Man er ofte skeptisk overfor de film der kommer direkte ud på dvd-markedet, men engang imellem findes der små oversete perler, selvom det indrømmet ikke er særlig mange. Danny The Dog er en fremragende film, der fungerer godt på samtlige punkter, og selvom historien har sine klicheer, så er den stadig fængende, underholdende og interessant. Action’en er ligeledes fantastisk godt skruet sammen og noget af det bedste Jet Li har præsteret, måske også hans bedste film/rolle.

Skuespillet er også overraskende godt. Jet Li er velvalgt til at spille dræbermaskinen, hvor han hele sit liv er blevet undertrykt og manipuleret af bossen Bart (Bob Hoskins) der tjener penge på ham. Jet Li har for en gangs skyld arbejdet grundigt med rollen, og det er ikke kun hans sparketeknik der tæller her, tværtimod tilføjer han en smule ægthed til rollen via hans kropssprog og forpinte ansigtsudtryk, og det er nok til at gøre rollen interessant og vi føler noget for ham. Det er flot Jet Li. Hoskins er fremragende som Dannys manipulerende og egoistiske boss, og det er tydeligt, at manden nyder den slags skurkeroller. Freeman er også fremragende i rollen som pianisten, der åbner øjnene for Danny og den verden han er blevet snydt for. Freeman er tilpas afdæmpet, men fremragende er han, selvom han er kommet godt op i årene.

Samlet set er Danny The Dog efter min mening en overraskende fed film, der giver sig tid til historien og personerne, uden at glemme sin action, og derfor er resultatet mere end godt. Filmen er lidt primitiv, men har alligevel et fængende tema. Ikke et mesterværk, men en forbandet god og underholdende film. 4 store stjerner.