Teenageprostitution ala Korea
5.0
Spoilers
Kim Kiduk er i mine øjne den mest interessante filmskaber i boomet i film fra Sydkorea i øjeblikket.
Han har i mange film (”The Isle”, ”Bad Guy”, ”Birdcage Inn”) beskæftiget sig med prostitution og vold som et udtryk for menneskelig natur, men specielt her er den symbolske brug tydelig. I ”Samaria” peger han linsen mod det der på den koreansk/japanske variation af teenageprostitution, hvor teenagere bruger prostitution som spænding og for deres affluente livsstil.
Jae Yeong (Han Yeo Reum) tager sig af aftalerne og forretningerne for sin kære veninde Yeo Jin (Kwak Ji Min), der går i seng med gamle mænd for penge. De vil tjene penge til en tur til Europa. Yeo Jin er uden bekymringer og har altid et smil på læben, mens Jae Yeong syntes, at det er en klamt og ubehageligt. Yeo Jin fortæller hende, at hun ser sig selv som en indisk mytologisk prostitueret, der opløftede mænds sjæl ved at gå i seng med dem. Yeo Jin hopper ud af et vindue (som altid med et uskyldigt smil), og dør i Jae Yeongs arme. Jae Yeong forvandler sig selv til Yeo Jin, og hun begynder at gå i seng med Yeo Jins kunder for at give dem pengene tilbage.
Det er hendes far dog ikke særlig glad for, da han finder ud af det. Han har opdraget hende alene siden moren døde, så det er alt andet end behageligt at se hende bolle rundt med gamle mænd. Filmen handler først og fremmest om båndet mellem far og datter. Faren indser til sidst, at han bliver nødt til at slippe sin datter, og at det er hans pligt at vise hende, hvordan hun selv styrer sit liv. Datteren kan ikke blive ved med at køre i farens bil, eller andre gamle mænds biler.
Filmen kan forvirre en del plotmæssigt, da den skifter fokus midt i filmen fra datterens synsvinkel til farens. Men datterens forståelse af situationen er begrænset, og farens synsvinkel er i høj grad nødvendig for at forstå konsekvenserne af hendes handlinger.
Filmen er som altid med Kim Kiduk ufatteligt flot teknisk og æstetisk både visuelt og i lyd. Nogle scener rammer nerverne. I sin helhed er den dog ikke så fantastisk som ”Forår, Sommer, Efterår,...”, men det er bestemt en af Kim Kiduks bedre film, og det siger ikke så lidt.
Kim Kiduk er i mine øjne den mest interessante filmskaber i boomet i film fra Sydkorea i øjeblikket.
Han har i mange film (”The Isle”, ”Bad Guy”, ”Birdcage Inn”) beskæftiget sig med prostitution og vold som et udtryk for menneskelig natur, men specielt her er den symbolske brug tydelig. I ”Samaria” peger han linsen mod det der på den koreansk/japanske variation af teenageprostitution, hvor teenagere bruger prostitution som spænding og for deres affluente livsstil.
Jae Yeong (Han Yeo Reum) tager sig af aftalerne og forretningerne for sin kære veninde Yeo Jin (Kwak Ji Min), der går i seng med gamle mænd for penge. De vil tjene penge til en tur til Europa. Yeo Jin er uden bekymringer og har altid et smil på læben, mens Jae Yeong syntes, at det er en klamt og ubehageligt. Yeo Jin fortæller hende, at hun ser sig selv som en indisk mytologisk prostitueret, der opløftede mænds sjæl ved at gå i seng med dem. Yeo Jin hopper ud af et vindue (som altid med et uskyldigt smil), og dør i Jae Yeongs arme. Jae Yeong forvandler sig selv til Yeo Jin, og hun begynder at gå i seng med Yeo Jins kunder for at give dem pengene tilbage.
Det er hendes far dog ikke særlig glad for, da han finder ud af det. Han har opdraget hende alene siden moren døde, så det er alt andet end behageligt at se hende bolle rundt med gamle mænd. Filmen handler først og fremmest om båndet mellem far og datter. Faren indser til sidst, at han bliver nødt til at slippe sin datter, og at det er hans pligt at vise hende, hvordan hun selv styrer sit liv. Datteren kan ikke blive ved med at køre i farens bil, eller andre gamle mænds biler.
Filmen kan forvirre en del plotmæssigt, da den skifter fokus midt i filmen fra datterens synsvinkel til farens. Men datterens forståelse af situationen er begrænset, og farens synsvinkel er i høj grad nødvendig for at forstå konsekvenserne af hendes handlinger.
Filmen er som altid med Kim Kiduk ufatteligt flot teknisk og æstetisk både visuelt og i lyd. Nogle scener rammer nerverne. I sin helhed er den dog ikke så fantastisk som ”Forår, Sommer, Efterår,...”, men det er bestemt en af Kim Kiduks bedre film, og det siger ikke så lidt.
10/01-2006
