Midlers glansnummer
4.0
Filmen er frit inspireret af den legendariske bluesrocksangerinde Janis Joplins hårde og korte liv, som sluttede med en overdosis af euforiserende stoffer i 1970.
Bette Midler leverer utvivlsomt sin filmkarrieres største præstation som den koleriske og skrøbelige rocksangerinde Mary Rose Foster, som knækker fuldstændigt, da hun efter flere års professionel optur (og tilsvarende nedtur i privatlivet, som er én stor sprittåge) skal optræde i sin barndomsby. Men hun er spændt hårdt for af en begavet, men benhård manager (Alan Bates i overbevisende stil).
På det rent handlingsmæssige plan er filmen ikke videre original. Det er i bund og grund en ret unuanceret gendigtning af myten om den lidende rocksanger, som tilmed sagtens kunne ha' været 20 minutter kortere.
Men dét faktum, at Midler selv fyrer den af på scenen gør til gengæld det hele meget mere seværdigt. Når dertil lægges udmærkede replikker og enkeltpræstationer i skuespillet, lander den faktisk som en vellykket og bestemt mindeværdig film.
Bette Midler leverer utvivlsomt sin filmkarrieres største præstation som den koleriske og skrøbelige rocksangerinde Mary Rose Foster, som knækker fuldstændigt, da hun efter flere års professionel optur (og tilsvarende nedtur i privatlivet, som er én stor sprittåge) skal optræde i sin barndomsby. Men hun er spændt hårdt for af en begavet, men benhård manager (Alan Bates i overbevisende stil).
På det rent handlingsmæssige plan er filmen ikke videre original. Det er i bund og grund en ret unuanceret gendigtning af myten om den lidende rocksanger, som tilmed sagtens kunne ha' været 20 minutter kortere.
Men dét faktum, at Midler selv fyrer den af på scenen gør til gengæld det hele meget mere seværdigt. Når dertil lægges udmærkede replikker og enkeltpræstationer i skuespillet, lander den faktisk som en vellykket og bestemt mindeværdig film.
12/01-2006
