Et stykke amerikansk historie

4.0
Filmen gennemgår hvad der skete på CBS under McCarthy-ismen. Personligt tror jeg at historien appelerer mest til amerikanere - vi danskere kender den amerikanske kommunistforskrækkelse - men har den alligevel ikke rigtigt som en del af vores historiske arv.

Det gør denne film uvedkommende, selvom den på en rigtig god måde er temmelig uamerikansk af en amerikansk film at være. Den virker autentisk og skiller sig ud fra andre amerikanske film i samme genre ved at have fokus på historien og hverken action, storladne billeder, platte kærlighedshistorier eller kvalmende henvisninger til Gud, præsident og fædreland. Samtidig er skuespillerpræstationerne ganske gode.
Good Night, and Good Luck.