Closeup'ets gennembrud
5.0
Dreyers filmhistoriske perle står for mig først og fremmest som den måske skuespilmæssigt smukkeste stumfilm overhovedet.
Det er naturligvis først og fremmest den korsikanskfødte argentiner Maria Falconettis fortjeneste i filmens altdominerende hovedrolle, som - må man sige - én af de sværeste roller, som overhovedet findes: Den religiøse fanatiker og martyren.
Teknisk-visuelt er det mig bekendt den første film, som virkelig gjorde brug af closeup'et som stemningsmæssigt virkemiddel: Såvel de karikeret dystre "kirkebødler" som Jeanne skal derfor koncentrere sig overordentligt meget for at virke overbevisende.
Men resultatet er fænomenalt og bidrog formentlig væsentligt til at modne samtidens kulturanmelderes syn på film som andet og mere end "flimmer og ramasjang". Filmen virker således langt mere moderne, end andre samtidige film, jeg har set.
Kan man kapere en 1½ time lang velspillet følelsesbetonet hekseproces og lidelseshistorie, så er Dreyers franske film fra 1928 et særdeles godt bud på en positivt mindeværdig filmoplevelse.
Det er naturligvis først og fremmest den korsikanskfødte argentiner Maria Falconettis fortjeneste i filmens altdominerende hovedrolle, som - må man sige - én af de sværeste roller, som overhovedet findes: Den religiøse fanatiker og martyren.
Teknisk-visuelt er det mig bekendt den første film, som virkelig gjorde brug af closeup'et som stemningsmæssigt virkemiddel: Såvel de karikeret dystre "kirkebødler" som Jeanne skal derfor koncentrere sig overordentligt meget for at virke overbevisende.
Men resultatet er fænomenalt og bidrog formentlig væsentligt til at modne samtidens kulturanmelderes syn på film som andet og mere end "flimmer og ramasjang". Filmen virker således langt mere moderne, end andre samtidige film, jeg har set.
Kan man kapere en 1½ time lang velspillet følelsesbetonet hekseproces og lidelseshistorie, så er Dreyers franske film fra 1928 et særdeles godt bud på en positivt mindeværdig filmoplevelse.
20/01-2006
