Forrygende smuk film

5.0
For at beskrive Brokeback Mountain bedst muligt bliver man nød til at starte helt fra begyndelsen af filmen. Filmen starter meget langsomt næsten ligesom en Sergio Leone film, der sker ikke meget. To unge Cowboys står uden foran en lille bygning og venter på nogen kommer for at lukke så de måske, hvis de er heldige, kan få et job. De to unge mænd skæver en gang imellem mistroisk og næsten ligegyldigt på hinanden. mens vinden og støvet blæser stille forbi. De to unge mænd Jack (Jake Gyllenhaal) og Ennis (Heath Ledger) får jobbet som fårehyrdere oppe på Brokeback Mountain, ikke fordi Bossen Joe Aguirre (Randy Quaid) bryder sig specielt meget om dem, men fordi der ingen andre er til jobbet. Jake og Ennis bliver hurtigt rigtig gode venner og de knytter et tæt forhold og så sker det utænkelige, de bliver forelsket i hinanden. Igennem flere år ser vi de to mænd kæmpe for deres kærlighed og en hemmelighed som langsomt bryder de to mænd psykisk ned.

Brokeback Mountain er ikke en bøssefilm med et stort B, nej det gode ved Brokeback Mountain er at de to mænd ikke er bøsser som sådan, begge er gift og absolut ingen af dem havde regnet med at ville blive forelsket i en af sammen køn. Tiden i hvilke filmen foregår i, hvor det at være homosexuel var totalt uacceptabelt, de smukke landskaber og den triste musik gør filmen både smuk og tragisk. Udover det er Ang Lee's instruktion simpel og inspirerende. Han formår at skabe et indblik i to mænd kærlighed for hinanden uden det bliver frastødende. Nej Borkeback Mountain er ikke en bøsse film, det er en film om følelser, kærlighed, familie, accept og frem for alt venskab.
Brokeback Mountain