Charlie and the Chocolate Factory, ikke helt så spectakulær eller imponerende som Burton's tidligere

3.0
De helt unge, der endnu ikke kender til Burton's stil, vil sikkert finde den underlig og mystisk, måske endda lidt magisk til tider, men også underholdende indimellem. Muligvis virker det lidt uforståeligt med det lille drama der hele tiden, af og til ubemærket, udspiller sig på sidelinjen, dette handler om Willy Wonka's barndom, og er da heller ikke videre vellykket, efter min mening. Hvis man leder efter et familie venligt drama vil jeg istedet foreslå at se en film som f.eks. "Finding Neverland", også med J. Depp og F. Highmore, eller "Lemony Snicket's".

En mildt skuffende oplevelse vil jeg kalde det, ved at de hverken formår at være nær så overraskende eller eventyragtig som det er retfærdigt at forvente, når man kender til historien fra det fremragende forlæg. Filmen har dog sine gode sider inden for skuespillets kunst, bl.a. en charmerende samling unger, deriblandt det nye talent Freddie Highmore, men dette er bare ikke nok i sig selv til at man kan kalde filmatiseringen helt vellykket. Dertil er den simpelthen for impulsiv og spontan i sin natur, det finder sted på bekostning af at være fuldt ud medrivende, dragende og der mangler en vigitg intensitet i det meste af filmen, jeg tror at denne del af fortællingen fungere bedre i bogen, om muligt.

Alt i alt en lidt for simplifiseret, omend opfindsom, Burton fabel, der handler om en ensom mand (W. Wonka) og en varmhjertet lille dreng (C. Bucket), der alligevel er set langt bedre fra hans hånd i en lignende historie fornyligt; eventyr-dramaet "Big Fish".

* Jeg synes dog at slutningen er god - en cadeu for det - trækker helt sikkert filmen opad, og den fortjener uden tvivl 4 af 7 stjerner. *
Charlie og chokoladefabrikken (org. version)