Tja...

2.0
Hvis du kunne lide Underworld, vil du kunne lide Underworld Evolution - det samme gælder hvis du synes etteren var noget bras. Kate Beckinsale er stadig utrolig lækker og stadig klædt i sort læder.

Filmen starter umiddelbart efter etteren sluttede, og de starter med en prolog om starten på varulve og vampyrernes krig efterfulgt et tv-agtigt recap af hvad er skete i Underworld - rimelig dovent. "Last time on Underworld..." - det er lige før!

Flot stil, dunkle billeder, enkelte gode actionscener men ellers er filmene næsten identisk med etteren. Dvs. særdeles forudsigelig og meget kopierende fra andre og bedre film.
Jeg vil sige det samme som jeg sagde om Underworld. Potetialet er der, Lykens Vs vampyrer, men desværre udvikler de aldrig mytologien og vælger istedet at gå efter tom action.

Slutningen, kampen mod Markus (den stærkeste af The Elders) er totalt til grin. Siden hvornår kan et udødeligt, mytologisk bæst af hans rang dø på den Rambo-agtige måde? Særdeles åndssvagt, skuffende og uopfindsomt. Det er grunden til at filmen får to stjerner i stedet for de "OK hjernedød underholdning" tre stjerner.

Filmen indeholder forøvrigt en usandsynligt lummer og utroværdig sex-scene, som utvivlsomt vil føre til et-eller-andet i tredje film. Den må komme sådan som Underworld: Evolution slutter (T2 rip-off, anyone?).

Filmen kunne godt snige snige sig op på tre stjerner, men i og med at den ligner etteren meget, synes jeg ikke den fortjener mere - momentvis vellykkede action sekvenser til trods.
Underworld: Evolution