Den fattige vinder!

Ron Howard, som de senere år er begyndt at fedte meget for oscarakademiet (enig Emil) men ikke desto mindre formår han atter engang at skrue en god film sammen, som fænger en fra første til sidste minut. Howard forsøger sig endnu engang med Russel Crowe, og Howard formår simpelthen at få det bedste frem i ham, og Crowe er også filmens højdepunkt.

Cinderella Man er på mange måder en god film, men også meget forudsigelig og klichefyldt, men instruktøren spiller ikke såååå meget på klicheerne, men prøver i stedet at undgå dem og fortælle en historie om mennesket i nødsituation, hverdagen hos en fattig familie osv. Emnerne er bestemt set før, men Howard er dygtig til at få mere ud af det hele, fornemmer man som publikum. Cinderella Man er også en flot film, rammer miljøet i 30erne meget godt, og det hele er flot skruet sammen, selv boksescenerne er forrygende og medrivende. Skuespillet er som sagt før fantastisk, Crowe er absolut i topform, og Zellweger er også overbevisende i rollen, men en skønhed er hun altså ikke, hun er for grim til min smag. Hun er ikke charmerende at se på.

Cinderealla Man er langt fra et mesterværk, men den er god i sine skildringer, og så er den faktisk ret underholdende og medrivende, især boksescenerne fandt jeg ret gode. Den lignede en typisk oscar vinder, men blev slet ikke nomineret til bedste film, og måske fortjent nok. Crowe fik heller ikke en nominering, og det er lidt ærgerligt – han var ellers i topform og leverede en fantastisk overbevisende indsats.