- Store følelser i stor film -
5.0
Efter at have filmatiseret den grønne tegneseriehelt Hulk, bevæger instruktør Ang Lee sig nu i en helt anden retning med det homoseksuelle kærlighedsdrama ”Brokeback Mountain”. Også denne gang viser han sit store talent, måske mere end nogensinde før, for her har han så sandelig begået et af sine bedste værker.
Det der er så skønt ved filmen er, at kærlighedshistorien er skildret så smukt og ægte, at man glemmer alt om, at de involverede rent tilfældigvis er af samme køn. Netop fordi historien fortælles så dybfølt og inderligt, kan man let sætte sig ind i karakterernes følelser, hvad enten man er dreng eller pige, ung eller gammel, hetero- eller homoseksuel.
Helt tilfældigt er det nu ikke, at Ang Lee har ladet sin kærlighedsfortælling være om to bøsser i 60’ernes USA. Filmen handler nemlig om den umulige kærlighed og kredser om vore to hovedpersoners flugt fra sig selv og deres følelser, idet de lever i et samfund, der bandlyser deres forelskelse. Vi mærker den kamp, de må kæmpe både med sig selv og deres omverden, og dette er skildret utrolig stærkt. Ang Lee viser sig som en mesterlig personinstruktør og skaber her nogle karakterer, som vi tror på og føler med. Naturligvis også takket være det gode skuespil fra både Jake Gyllenhaal og Heath Ledger. Om det så ligefrem berettiger til en oscarnominering, kan diskuteres, men gode præstationer er det. Også i birollerne hvor en sjælden usympatisk Randy Quaid bør fremhæves.
Der er ingen tvivl om, at ”Brokeback Mountain” gør sig fortjent til den massive omtale og de mange oscarnomineringer, den har fået. Det er en af de smukkeste kærlighedshistorier i mands minde, og den fortælles så naturligt, så ægte og så gribende, at man ikke kan undgå at investere sig selv i den som seer. Med Ang Lees fantastiske blik for visuel skønhed, her i form af bjergtagende naturoptagelser, må ”Brokeback Mountain” derfor siges at være smuk i alle henseender.
Det der er så skønt ved filmen er, at kærlighedshistorien er skildret så smukt og ægte, at man glemmer alt om, at de involverede rent tilfældigvis er af samme køn. Netop fordi historien fortælles så dybfølt og inderligt, kan man let sætte sig ind i karakterernes følelser, hvad enten man er dreng eller pige, ung eller gammel, hetero- eller homoseksuel.
Helt tilfældigt er det nu ikke, at Ang Lee har ladet sin kærlighedsfortælling være om to bøsser i 60’ernes USA. Filmen handler nemlig om den umulige kærlighed og kredser om vore to hovedpersoners flugt fra sig selv og deres følelser, idet de lever i et samfund, der bandlyser deres forelskelse. Vi mærker den kamp, de må kæmpe både med sig selv og deres omverden, og dette er skildret utrolig stærkt. Ang Lee viser sig som en mesterlig personinstruktør og skaber her nogle karakterer, som vi tror på og føler med. Naturligvis også takket være det gode skuespil fra både Jake Gyllenhaal og Heath Ledger. Om det så ligefrem berettiger til en oscarnominering, kan diskuteres, men gode præstationer er det. Også i birollerne hvor en sjælden usympatisk Randy Quaid bør fremhæves.
Der er ingen tvivl om, at ”Brokeback Mountain” gør sig fortjent til den massive omtale og de mange oscarnomineringer, den har fået. Det er en af de smukkeste kærlighedshistorier i mands minde, og den fortælles så naturligt, så ægte og så gribende, at man ikke kan undgå at investere sig selv i den som seer. Med Ang Lees fantastiske blik for visuel skønhed, her i form af bjergtagende naturoptagelser, må ”Brokeback Mountain” derfor siges at være smuk i alle henseender.
08/02-2006
