Voksne Mennesker, en sort/ hvid film af newcommer - Dagur Kári.
4.0
Jacob Cedergren er velspillende i hovedrollen som hustleren og graffitimaleren Daniel, i denne vel nok mest originale danske film jeg har set i år. Der leveres også stort skuepil af Nicolas Bro, ham der inkarnerer 'Morfar' - samt Tilly Scott Pedersen som den unge femme fatale, Francesca.
Filmen gør brug af den samme springene kronologiske orden, hvor stykket deles op i flere akter, som eksempelvis Tarantino og Gonzales Inarrítu tit har benyttet sig af - og har skabt lærerige eksempler på - forinden Dagur Kári. Det er tilmed en film der ligesom "21 Grams" handler om kontrasten mellem ensomhed og fællesskab.
En film der handler om mennesker der aldrig rigtigt er blevet voksne, og dermed endnu ikke har tilegnet sig den ansvarsbevidsthed og selverkendelse der dertil hører. Selvom filmen viser sig at være ungdommelig i mange henseender, er den ikke nødvendigvis bedst egnet de helt unge, dertil er den alligevel lidt for sofistikeret, den er nok snarere rettet mod de lidt utilpasse 'voksne mennesker' der søger forståelse og mening med deres liv og tilværelsen som sådan, samt dem der har modet til at kontemplere over dette.
Det er desuden også vigtigt at have stor tålmodighed med historien, da filmen hele vejen igennem bibeholder et meget lavt tempo. Og som en ekstra tilføjelse, syntes jeg at filmens vel nok bedste sekvenser finder sted på intet mindre end Costa del Sol.
* All in all, en blandet filmisk oplevelse, til 4 af 7 mulige stjerner. *
Filmen gør brug af den samme springene kronologiske orden, hvor stykket deles op i flere akter, som eksempelvis Tarantino og Gonzales Inarrítu tit har benyttet sig af - og har skabt lærerige eksempler på - forinden Dagur Kári. Det er tilmed en film der ligesom "21 Grams" handler om kontrasten mellem ensomhed og fællesskab.
En film der handler om mennesker der aldrig rigtigt er blevet voksne, og dermed endnu ikke har tilegnet sig den ansvarsbevidsthed og selverkendelse der dertil hører. Selvom filmen viser sig at være ungdommelig i mange henseender, er den ikke nødvendigvis bedst egnet de helt unge, dertil er den alligevel lidt for sofistikeret, den er nok snarere rettet mod de lidt utilpasse 'voksne mennesker' der søger forståelse og mening med deres liv og tilværelsen som sådan, samt dem der har modet til at kontemplere over dette.
Det er desuden også vigtigt at have stor tålmodighed med historien, da filmen hele vejen igennem bibeholder et meget lavt tempo. Og som en ekstra tilføjelse, syntes jeg at filmens vel nok bedste sekvenser finder sted på intet mindre end Costa del Sol.
* All in all, en blandet filmisk oplevelse, til 4 af 7 mulige stjerner. *
17/02-2006
