Reconstruction, med Nikolaj Lie Kaas (Alex) og Maria Bonnevie (Aimee/ Simone).

4.0
Det ville være interessant at vide hvad folkene Cannes juryen 2005 så i denne debutfilm, siden de valgte at give den Camerá D'or. Var det mon den originale stiltone som de fandt tiltalende, eller det romantiserede, selvransagende kærligheds tema, som de fandt charmerende.

Historien handler om, som jeg ser det, at vores hovedperson (Alex) der vælger drømmen om den eneste ene, fremfor realiteterne og den virkelige verden. Samtidig er dette en historie der bliver skrevet og fortalt (med voiceover) af en forfatter - lyder mystisk, ja, men det er som jeg ser det handlingen i en nøddeskal.

Selve billedkompositionen kan i sig selv være meget forvirrende og virke uforståelig, for dette er ikke en lettilgængelig film, derimod en yderst kompliceret een af slagsen på stort set alle punkter.

Men alligevel; Inspirerende og poetisk originalitet, bedste danske melodrama set i nogen tid.

* All in all, 5 af 7 mulige stjerner, til en meget forunderlig, men dog rigtig vellykket debutfilm. *
Reconstruction